Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga. 271
ham. Skjalg sagde til Thorarin Nefjolfsson: „dersom Du vil have mit Venstab, da
lceg al Vind paa, at Manden ei vorder drcebt for Sondag." Derpaa fore Skialg og
hans Maend afsted, toge en Rorffude, som han aatte, og roede sorefter saa fort de kunde, og
kom mod Dagskjæret til Icederen. Strår ginge de op til Gaarden og til det Loft,
hvor Erling sov. Skjalg lob saa hart imod Doren, at den brast itu ved Naglerne. Der
ved vaagner Erling og de Andre, som inde vare. Han kom ien Fart paa Venene,
greb sit Skjold og Svcerd, lob saa til Doren, og spurgte, hvo der foer saa voldsomt af
sted? Skjalg ncevner sig og beder ham lukke Doren op. Erling svarer: „det var ligest,
at det var Dig, som bar Dig saa taabelig ad, eller er der Nogen, som forfolger Dig?"
Derpaa blev Doren lukket op. Nu sagde Skjalg: „endstjont Du synes, at jeg farer saa
hidsigen afsted, taenker jeg dog Din Frcende Asbjorn ei tykkes min Fcerd er for snar,
der han sidder nord paa Augvaldsnces i Lcenker; mandigere var det, at drage did og staae
ham bi." Derpaa havde Fader og Son en Samtale med hinanden, og Skjalg fortol
ler hele Tildragelsen om Scel-Thorers Drab.
Kong Olaf såtte sig igjen i sit Scede, da Alt i Stuen var sat i Stand, men var Eap. i2«.
overmaade vred. Han spurgte hvorledes det gik med Morderen? Der blev ham
ret, at han sad under Vagt ude paa Svalen. Kongen siger: „hvi er han ikke drcebt?"
Thorarin Nefjolfsson svarer: «Herre, kalder I det ikke Mord, at drcebe Mcend om Nat
te»?" Da svarede Kongen: «ftet ham i Lcenker og drceb ham i Morgen." Da blev As
bjorn lagt i Lwnker og indelukket iet Huus om Natten. Dagen ester horce Kongen
Morgenmesse, og gik derpaa til Thinget, hvor han sad lige til Hoimessen. Da han gik
til Messen, sagde han til Thorarin: „mon ikke Solen nu vcere saa hoit paa Himmelen, at
Eders Ven Asbjorn nu monne haenges?" Thorarin bukkede sig for Kongen og svarer, Herre
„det sagde Bistop Sigurd forrige Fredag, at den Konge, som haver Alt i sin Vold, maatte
taale store Sindsprover, og salig er han, som hellere monne efterligne ham end hiin, som
domte Manden til Doden, eller dem som voldte Manddrab. Nu er det ikke langt til
Morgen, og da er det Sognedag." Kongen saae paa ham, og sagde: „Du maa nu raa
de den, at han ei vorder draebt i Dag; men nu stal Du tåge ham under Din Forvaring,
og vide maa Du for Sandt, at det gjcelder Dit Liv, om han paa nogen Maade undkom
mer." Derpaa gik Kongen sin Vei. Thorarin gik didhen, hvor Asbjorn fad i Icern,
lod tåge Lamkerne af ham og fulgte ham til en lille Stue, hvor han lod ham give Mad
og Drikke, og sagde ham hvad Kongen havde bestemt, om Asbjorn lob bort. Asbjern
svarer, at Thorarin ei turde frygte. Thorarin sad laenge hos ham om Dagen og sov der
om Natten. Om Loverdagen stod Kongen op og gik i Fromesse, gik derpaa til Thinget,
hvor der var kommen en stor Forsamling af Bonder, som havde mange Klager at fore.
Der sad Kongen laenge om Dagen, og det var seent, da Folk gik til Hoimesse. Derefter
gik Kongen til Bords. Da han havde faaet Mad dråk han en Stund, saa at Bordene
bleve staaende. Thorarin gik til den Prcrst, som havde Kirken under Opsyn, og gav ham
to Vrer Solv for at han stulde ringe til Helgen, saa fort Kongens Borde bleve borttagne.
Men da Kongen havde drukket saa lcenge han lystede, bleve Bordene borttagne. Da
sagde Kongen, at det nu var den Tid, da Trcellene skulde forfoie sig til Morderen og drce
be ham. I samme Oieblik
og sagde: „Helge-Fred maa vel denne Mand have, endstjont han har ilde gjort." Kon
gen siger: „vogt Du paa ham, Thorarin, at han ei kommer bort." Da gik Kongen til
Kirken og var tilstede ved Aftensangen; men Thorarin fad fremdeles om Dagen hos As
bjorn. Om Sondagen gik Biffoppen til Asbjorn, skriftede ham og gav ham Lov til at
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
