Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Olaf den Helliges Saga.
han kunde benytte Skibene, om han syntes at behove dem. Bonderne sogte til Thinget med
en stor og fuldtbevcebnet Hcer, og da Kongen befalede dem at antage Christendommen, strege
Bonderne mod ham, bade ham tie, og gjorde stor Gny og Vaabenbrag. Men da Kon
gen saae, at de vilde ikke hore paa hvad han lcerte dem og Mige, at de havde for stor en Fol.
testare til at dem kunde gjeres Modstand, vendte han sin Tale om, og spurgte, om der var
Folk paa Thinget, som havde Sager med hverandre, som de vilde han stulde forlige? Det
fandtes snart paa Bondernes Tale, at de havde mange Stridigheder imellem sig, endstjont de
samtligen havde forenet sig om at tale mod Christendommen. Men saasnart Bonderne
begyndte at fremsattte deres Kceremaal, strcebede Enhver efter at saae nogle paa sin Side til
at understotte deres Sag, hvilket varede hele Dagen, indtil Thinget om Aftenen blev stut
tet. Saasnart Bonderne havde spurgt, at Kong Olaf var reist op om Valders og var
kommen til deres Bygd, havde de udsendt Budstikke og indstcevnet Frie og Ufrie, og med
denne Hcer fare de mod Kongen, saa der vide om i Bygden var ode for Folk. Da Thin
get nu var stuttet, holdt Bonderne sig samlede, og saasnart Kongen havde Vished herom, gik
han ombord paa sine Skive, lod dem roe om Natten tvcers over Våndet, gjore Landgang i Byg
den og lod rove og brcende der. Dagen efter roede de fra et Nces til et andet, og overalt lod Kon
gen brcende i Bygden. Da nu de Bender, som havde samlet sig, saae hvad Kongen foretog sig,
at han nemlig lod broende og rove, og de saae Rog og Lue as deres Gaarde, splittedes Flokken ad,
og hver stcevnede hjem til Sit, for at see, om de kunde finde dem som hjemme vare. Saa
snart der forst kom Rift i Folkestaren, foer Een bort efter den Anden, indtil hele Flokken var
adsplittet. Da roede Kongen over Våndet igjen og brcendte ogsaa paa den Side af Lan
det. Nu kom Bonderne til ham, bade om Mistundhed og tilbode at underkaste sig ham.
Han gav hver Mand, som kom til ham, Fred, nåar han forlangte den, tilligemed deres Gods,
og da var der Ingen, som negtede at antage Christendommen. Kongen lod derpaa Folket
dobe og tog Gidster af Bonderne. Lwnge opholdt han sig der om Hesten, og lod Skibene
trcekke over et Eid mellem Vandene; men Kongen foer ikke langt op i Landet fra Vandene; thi
han troede Bonderne ilde. Han lod bygge og indvie Kirker der, og indsatte Lcerere. Da nu
Kongen ventede at Frosten vilde komme, sogte han lcengere op i Landet, og kom frem paa Tho
ten. Arnor larlestald taler om at Kong Olaf havde brcendt i Oplandene i det Qvad, som
han digtede om hans Broder Harald:
Det gaaer i 3Ct, da Yngve,"
Oplcrndings Gaard opbramdte;
Folket leed for Kongens Vrede.
Stcerke Mcend ei sig bsie
For Kongen, Folkets Pryd,
Fsr det gaaer paa Fare los.
Grams Fiende Galgen proved’.(2
Siden foer Kong Olaf Nord om Dalene alt til Dovrefjeld, og standsede ei fer han kom
til Throndhjem og heelt til Nidaros. Der lod han berede Vinterkost, og fad der om Vin
teren. Dette var det Aar af hans Kongedom.
1) Yngve, Kong Olaf af Yngveslcrgt. 2) Det hele Vers beskriver de forskjellige Voldsomheder, som
Kongen udovede paa denne Reise.
L? Ailin, hvorom her er Tale, maa uden Tvivl v<rre Vangs-Bygden.
Ni<l. Her menes Eidet imellem ovenncevnte Mjose-Vand og Slidre-Fjorden.
Gjcevest’ Mand blandt Alle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
