- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
309

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf den Helliges Saga. 309
<sap. 16’^,
Om Konq
Knut oq Ul
Jarl.
drede tilbage. Nu synes mig, at vi ikte kunne gjere stor Fremgang med ikke sterre Krigs
magt end vi nu have, endstjent I have de 60 Skibe, som I hele Sommeren have havt.
Derfor synes mig det er rettest, at vi fare tilbage til mit Rige; thi det er godt med heel
Vogn hjem at age. I denne Fcerd have vi vundet Noget, men Intet tabt. Nu vil
jeg byde Dig, Svoger Olaf, at Du farer med mig, og at vi Alle blive samlede i Vinter.
Tag Du saa meget af mit Rige, som Du vil, saa Du og det Mandstab, som folger Dig,
kan holde Eder vel; og lader os da, nåar Vaaren kommer, tåge den Beslutning, som os
tjenligst kan vcere. Ville I derimod heller vcelge det Kaar, at gjennemfare vort Land og
drage landveis til Norge, da stal det staae Eder frit for." Kong Olaf takkede Kong
Dnund for det Vennebud, han havde gjort ham; „men om jeg stal raade," siger han, „da
monne vi tåge en anden Raadstutning, og holde sammen det Mandstab, som nu er tilbage.
Jeg havde ferst i Sommer, for jeg foer fra Norge, 350 Skibe; men da jeg foer fra Lan
det, valgte jeg blandt den hele Krigsmagt dem, som syntes mig bedst at vcere; dermed be
mandede jeg 60 Skibe og dem har jeg endnu. Nu synes mig, at den Deel afDin Krigs
magt, som monne vcere lobet bort, er den udueligste, og mindst Hjcelp i den; men endnu seer
jeg her alle Eders Hevdinger og Hcerforere, og det veed jeg, at det Folk, som horer til Hirden, er
langt bedre stikket til at fereVaaben. Vi have her udvalgt Folk og ypperlige Skibe; thi kunne
vi vel ligge paa vore Skibe ial Vinter, som Hcerkongers Scedvane er. Men Knut mon ei
lcenge ligge i Helge-Aa; thi der er ingen Havn for saa mange Skibe, som han har. Sty
rer han nu ester efter os, da stulle vi undvige ham, og snart samle sig da Folk til os;
men vender han tilbage til de Havne, hvor hans Flaade kan ligge, da veed jeg for vist, at
Lysten til at vende hjem ei vil vcere mindre i hans Hcer, end i vor. Jeg venter og, at vi
have huseret saaledes i Sommer, at Torperne vide hvad de have at gjere baade i Skaane
og Sjceland. Saaledes vil Knuts Hcer snart adspredes vidveis, og uvist er det da, hvem
Seieren af Skjcebnen er bestemt; men lader os ferst udspeide, hvad Bestutning han tåger."
Saaledes endte Kong Olaf sin Tale, som vandt meget Bifald, og det Raad, som han gav,
blev fulgt. Der blev sendt Speidere i Kong Knuts Hcer, og begge Kongerne, Olaf og Dnund,
bleve liggende der.
Da Kong Knut saae, at Norges og Svearnes Konge styrede med deres Krigsmagt
oster ud langs med Landet, lod han Mcend ride landveis Nat og Dag, der fulgte Kon
gernes Seilads. Nogle Speidere fore frem, andre tilbage, saa Kong Knut hver Dag
havde Tidende om deres Fcerd, ligesom han og altid havde Speidere i deres Hcer. Da
han nu spurgte, at en stor Deel af Flaaden var seilet fra Kongerne, vendte han med sin Krigs
magt tilbage til Sjceland og lagde sig med hele Flaaden i Vresund, saa at en Deel laa
paa Skaane-Siden og en Deel ved Sjceland. Selv red Kong Knut Dagen fer Michaels»
Messe med et stort Folge til Roes kilde. Der havde hans Svoger Ulf Jarl beredt et
stort Gilde for ham. Jarlen var den omhyggeligste Vcert; men Kongen var stille og grcet
ten. Jarlen talte ham til paa mange Maader for at opmuntre ham og bragle paa Ba
ne, hvad han troede bedst kunde vcere ham til Moro; men Kongen var studs og faatalende.
Tilsidst bod Jarlen ham et Spil Skak, hvilket han samtykkede, og de toge frem et Skak
bret og spillede. Ulf Jarl var hastig til Sinds og gav ikke efter i nogen Ting; men Alt
hvad der cmgik hans Styrelse gik ham godt fra Håande, og han var en storKrigsmand, om
hvem der er mange Fortcellinger. Han var den mcegtigste Mand i Danmark efter Kong
<sap. l<»2. Nu i 8 Kol da (Itraislcelcw), nu Roeskilde i det nordlige Sjceland, ncest Leire de
danske Kongers celdste Scede. Staden stal have Navn efter dens fsrste Anlcegger Kong Roar eller
Hroar og en i Ncrrheden vcerende, endnn bevendt Kilde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free