Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
Olaf den Helliges Saga.
at komme til Kongen. Han var en reen Hedning, men ester Kongens Ord gik han over
til Christendommen og dode sirar han var debt.
Kong Olaf havde nu oste Samtaler med sine Folk, og sogte Raad hos dem og Hov-
dingerne, hvad han ffulde bestemme sig til; men der kunde ingen Enighed blive imellem dem,
da Nogle kaldte det uraadeligt, som Andre syntes at vcere tjenligt, og vare meget våtlende
i deres Raad. Kong Knut havde stedse Speidere i Kong Olafs Hcer, som indlode sig i
Samtale med mange Maend, og tilbode dem Gåver og Venskab paa Kong Knuts Vegne.
Mange lode sig derved lede, og gave deres Troffabs at vorde Kong Knuts Mcend
og holde ham Landet til Håande, om han kom til Norge. Dette aabenbaredes siden om
Mange, endffjont det forst blev holdt Dult. Nogle toge sirar imod Pengegåver, men
Andre blev Penge lovet siden, ligesom der og vare fuld Mange, som for havde tåget store
Vennegaver af ham; thi med Sandhed kan det siges om Kong Knut, at hver Mand, der
kom til ham, som ham syntes var noget Mands Mod i, og vilde soge hans Venstab, dem
gav han Hcenderne fulde af Gåver og Penge. Deraf blev han meget vennescrl, dog kom
hans Gavmildhed mest udenlandffe Mcend tilgode, og den var storst, sra jo fjernere Ste
der de vare komne.
Kong Olaf holdt ofte Samtaler og Stcevnemoder med sine Folk og spurgte dem
raads; men da han maerkede, at de gave forffjellige Raad, fattede han Mistanke om, at
der vare Nogle, som monne sige Andet, end de for ham ansaae raadeligt, og han var saa
ledes ikke vis paa, om Alle ydede ham den skyldige Troskab. Mange styndede til, at de
med forste foielige Vind skulde seile til øresund og saa nord til Norge. De sagde, at Da
nerne ei torde angribe dem, endstjont de laae med en stor Krigsmagt lige paa deres Vei.
Men Kongen var saa forstandig Mand, at han indsaae Sligt for ugjorligt. Han vidste
og, at Olaf Tryggvesson havde faaet Andet at vide, end at Danerne ei turde vove at siaaes,
da han med saa Folk lagde sig i Strid mod en stor Hoer. Kongen vidste og, at der i
Kong Knuts Håer var en Mcengde Nordmcend, derfor ncerede han den Mistanke, at de
som raadede ham til Sligt, monne vcere Kong Knut huldere end ham. Olaf Konge gjorde
saaledes det Udsiag paa disse Overveielser, at de Folk, som vilde folge ham, ffulde gjore sig
reiseferdige til at fare Landeveien ovenom Gotland og saa til Norge, „men vore Skibe,"
siger han, „og al anden Tyngsel, som vi ikke kunne fore med os, vil jeg sende oster til Svea
kongens Vcelde, og lade forvare for os der."
Harek af Thjow svarer saalunde paa Kongens Tale: „det er oiensynligt, at jeg ikke «ap. i<:«.
kan fare til Norge til Fods; jeg er gammel og tung og lidet vant til at gaae. Des- H?°t//
uden er jeg trau til at ffille mig ved mit Skib; thi paa dette Skib og dets Redstab har
jeg lagt saa megen Flid, at det vilde gjore mig ondt, at lcegge det i mine Uvenners Hen
der." Kongen svarer: folg Du med os, Harek, vi ffulle bcere Dig med os, nåar Du ikke
orker at gange. Da qvad Harek den Vise:
Rhinluens Land!o Jeg bestutted’
Heller at bestige
Havhest i Havets Vruus,
End nu til Fods at gange.
Skjont Guldets’o Giver Knut
Med sine Langstib’ ligger
I) Rhin-Luen eller Flod-Luen er det sedvanlige Digternes Villede paa Guld, og Guldets Land er Qvin
deN, som Harek her tiltaler, ved at tcrnke paa sine hjemmevcerende Fruentimmer. Saaledes sige vi endnu
i en venlig Tiltale til Fruentimmerne: "Mit Guld." 2) Den Gavmilde, egentligenArmbaandetsLund, d. e.
ham som uddeler Guldringe.
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
