- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
332

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

332 Qlaf den Helliges Saga.
Eap. 186
Om Bjerl
Stallar.
Eap. 197.
Bj«rn
lars Fcerd
Skibet forliste, og ikke en Mand blev bjerget. Nogle fortalte, at Skibet blev feet nordenfor
Katances ved Afdags-Tid ien svoer Storm, og Veiret stod ud af Petlands-Fjord. De
som antage denne Fortcelling for sand sige, at Skibet drev ud i Hav-Brcendingen; men det
vide Folk med Vished, at Håkon Jarl blev borte i Havet, uden at Noget af det som paa
Skibet var kom til Lands. Samme Host kom Kjobmcend til Norge, der fortalte den
ne Tidende, som rygtedes om i Landet, at Folk troede Jarlen var bleven borte. Men
dette vidste alle Mand, at han hverken kom M Norge eller England den Host, saa Norge
var hovdinglost den Vinter.
Bjorn Stallar sad hjemme paa sin Gaard ester sin Skilsmisse fra Kong Olaf.
Bjorn var navnkundig Mand; derfor spurgtes det snart vide omkring, at han hcwde sat
sig i Rolighed. Dette spurgte da ogsaa Håkon Jarl og de andre Landshovdinger; thi
sendte de Mcend med mundtlige Bud til Bjorn. Da Sendemcendene kom frem, tog
Bjorn vel mod dem. Siden kaldte Bjorn dem til sig til en Samtale og spurgte dem
om deres Mrende. Han, som Formanden var, frembar for Bjorn Kong Knuts, Håkon
Jarls, og fiere Hovdingers Hilsen. „Kong Knut," siger han, „har hort meget fortcelle
om Dtg, at Du lcenge haver fulgt Kong Olaf Digre; men vceret en stor Uven af Kong
Knut, og det tykkes ham ilde; thi han vil vcere Din Ven, som alle andre dygtige Mcends,
saasnart Du vender Dit Venstab fra Kong Olaf og vorder hans Uven. Det Eneste
Du nu og kan gjore er, at soge Trost og Venstab der, hvor de lettest ere at faae, og som
alle Mwnd i denne nordlige Verden ansee for hcederligt at modtage. I, som have fulgt
Kong Olaf Digre, burde tcenke, hvorlunde han nu stiltes fra Eder, og at I nu ingen Hjcelp
have mod Kong Knut og hans Mcend, hvis Lande I hcerjede forleden Sommer og drcebte
hans Venner. Derfor bor I med Tak modtage det Venstab, som Kongen tilbyder Eder,
da det dog sommede sig bedre, at Du bad derom og bod Penge til." Da han nu had
de endt sin Tale, svarer Bjorn: „leg vil nu sidde roligen hjemme paa min Gaard og
ingen Hovding tjene." Sendemanden svarer: „Slige Mcend, som Du, ere just de rette
Kongens Mcend, og nu kan jeg sige Dig, at der er tvende Kaar for Haanden for Dig:
det ene er, at reise fredlos fra Dine Eiendomme, saasom nu Eders Fcelle Olaf farer om-
det andet, som aabenbarligen maa synes bedre er, at modtage Kong Knuts og Hå
kon Jarls Venstab, vorde deres Mand og give dem Trostabs Loste. Tag nu her
Din Belonning." Derpaa styrtede han ud engelst Solv af en stor Pung. Bjorn var
en pengekjcer og paaholden Mand, og da han saae Solvet, taug han og overtcenkte hos sig
selv, hvad Raad han stulde folge. Han syntes det var meget, at forlade sine Eiendele,
medens han ikke ansaae det for rimelige, at Kong Olaf vilde faae Ovreisning i Norge.
Da nu Sendemanden saae, at Bjorns Hu stod til Pengene, kastede han frem to tykke
Guldrmge og sagde: „tag nu Pengene, Bjorn, og svcerg Kong Knut Din Ed; det lover
jeg Dtg, at dlsse Penge ere lidet vcerd mod dem, som Du monne modtage, om Du besogec
Kong Knut." Formedelst Pengenes Mcengde, de fagre Lofter og store Gåver, lod han sig
forlede af sin Gjerrighed, tog mod Pengene, gik derpaa i Kong Knuts Tjeneste og gjorde
Kong Knut og Håkon Jarl Trostabs-Ed. Derpaa fore Sendemcendene deres Vei
Da Bjorn Stallar spurgte den Tidende, som blev fortalt, at Håkon Jarl var ble
ven borte, forandredes snarligen hans Sind, og han angrede meget, at han havde sveget sin
Trostab mod Kong Olaf. Nu syntes han og at v<ere los fra sin Ed, hvorved han havde
forpllgtet sig til Lydighed mod Håkon Jarl. Da tykkedes Bjorn der var noget Haab om
Cap. 193. Xatanes og r«tl»n<iB.fjsrdi-, ste S. 68, 70.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free