Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den nyere Filosofis Tilbliven - 1. Opdagelsen af det naturlige Menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. Den nyere Filosofis Tilbliven:
8
lig som Betingelse for det Samfundsliv, til hvilket Mennesket
har en uvilkaarlig Trang. Den vigtigste Betingelse er her, at
ethvert Løfte holdes; dertil have Menneskene forpligtet sig
ved en udtrykkelig eller stiltiende Kontrakt, saasnart de gaa
ind paa at leve i et Samfund.
Omtrent samtidigt med, at Grotius gav Natur- og Folke
retten et rent menneskeligt Grundlag, hævdede den engelske
Diplomat Herbert af Cherbury (1582—1648) en naturlig,
af Menneskets eget Væsen udspringende Religion (De veritate
1624). Han bekæmper saavel dem, der sætte en Kirketro
over Fornufterkendelsen, som dem, der kun have Tillid til
den undersøgende Fornuft, og dem, der ville udlede Alt af
Sanserne. Der gives, hævder han, en umiddelbar, instinktiv
Sans, som fører Menneskene til Anerkendelse af visse Sand
heder (notitiæ communes), en Sans, der er en Virkning af det
af Gud indplantede Selvopholdelsesinstinkt. Saadanne Sand
heder ere f. Ex., at to Sætninger, der stride mod hinanden,
ikke begge kunne være sande, — at der er en første Aarsag
til Alt, — at vi skulle gøre mod Andre, hvad man vil, at de
skulle gøre mod os. Den naturlige Religion beror ogsaa paa
et instinktivt Grundlag, en indre Aabenbaring i hver Menne
skesjæl. Et Vidnesbyrd herom finder han i, at vi have Evner
og føle en Trang, der ikke kunne fyldestgøres ved nogen
endelig Genstand. Den naturlige Religions Indhold er Troen
paa et højeste Væsen, der skal dyrkes ved Dyd og fromt
Sindelag, og paa Løn og Straf efter Døden. Spørgsmaal, som
gaa ud over dette, behøve ikke at besvares.
Paa Erkendelseslærens Omraade søgte samtidigt en anden
engelsk Adelsmand at lægge en ny Grund. Francis Bacon
af Verulam (1561 — 1626) ventede et vældigt Opsving i Kul
tur, naar Menneskene ved Hjælp af Naturvidenskaben, som
Oldtid og Middelalder havde forsømt, gjorde sig til Herrer
over Naturkræfterne. Videnskabens Formaal er Berigelse af
Menneskelivet ved nye Opfindelser. Dog fremhæver Bacon
ogsaa selve Glæden ved Betragtningen af Naturen (contem
platio rerum): Synet af Lyset er herligere end Lysets mang
foldige Nytte! — For at kunne udføre sine store videnskabe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
