Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Systemdannelser - c. Baruch Spinoza - d. Gottfried Wilhelm Leibniz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. Systemdannelser:
32
ikke gøre Menneskene til Dyr eller Maskiner, men skaffe
Betingelser for Udviklingen af Menneskenes aandelige og le
gemlige Selvvirksomhed. Den vilde da handle mod sit eget
Maal, naar den ikke hævdede Tænke-, Tale- og Religionsfri
hed. — Det er i sin Tractatus theologico-politicus (1670), at
Spinoza tåger Ordet for Religionsfrihed. I dette Værk hævder
han tillige Berettigelsen og Betydningen af en rent historisk
Metode ved Studiet af de bibelske Skrifter
d. Gottfried Wilhelm Leibniz (1646—1716) er ligesom
sine tre Forgængere, Descartes, Hobbes og Spinoza, gennem
trængt af den mekaniske Naturopfattelses Betydning. Som
Dreng havde han i sin Faders, en Leipzigerprofessors Biblio
tek studeret middelalderlige Værker, og det var først efter en
Kamp, han sluttede sig til den nye Naturvidenskab og Filosofi.
Han følte sig da som hensat i en anden Verden". Han saa,
at de nye Tanker ikke kunde afvises; men han kunde dog
ikke opgive den Overbevisning, at Naturen tilsidst lededes af
et Forsyn, og at den mekaniske Lovmæssighed tilsidst var
teologisk begrundet, d. v. s. havde sin sidste Grund i et gud
dommeligt Formaal. Under et Ophold i Paris havde Fysikeren
Huyghens stor Indflydelse paa hans matematiske og fysiske
Opfattelse og senere gjorde han personligt Bekendtskab med
Spinoza. Fra 1676 af levede han i Hannover som kurfyrstelig
Hofraad og Bibliotekar, rastløst beskæftiget med filosofiske,
matematiske, historiske og juridiske Arbejder. Hans universelle
Geni gjorde ham det muligt at gribe skabende og ordnende
ind paa meget forskellige Omraader. Overalt lededes han af
én Grundtanke, Kontinuiteten, den übrudte Sammenhæng
gennem en Mangfoldighed af Overgange – i Tankens, i Tal
lets, i Naturens og i Formaalenes Verden.
Naar Descartes og Spinoza lærte, at Bevægelsens Sum i
Verden stedse er den samme, fandt Leibniz heri den Van
skelighed, at det var uforklarligt, hvorledes Bevægelse og
Hvile kunde afløse hinanden paa de enkelte Steder i Verden:
de staa jo som modsatte Tilstande! Kontinuiteten kan kun
hævdes ved Begrebet Kraft, d. v. s. det i en Tilstand, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
