Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Systemdannelser - d. Gottfried Wilhelm Leibniz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
d. G. W. Leibniz. 33
indeholder Grunden til en følgende Tilstand. Det er Kraften,
ikke Bevægelsen, der bestaar. Naar Bevægelsen hører op paa
et Sted i Verden, afløses den ikke af absolut Hvile, men af
en Ligevægtstilstand, i hvilken modsatte Kræfter holde hin
anden i Ligevægt. Overgangen til Bevægelse sker da ved, at
Ligevægten ophæves. Leibniz har her lagt Grunden til den
moderne Forskel mellem potentiel og aktuel Energi, ledet af
sin store Interesse for Kontinuitet, der igen hænger sammen
,med den Forudsætning, at Alt har sin tilstrækkelige Grund.
Naar man igen vilde spørge, hvorfor da Kraften bestaar, sva
rer Leibniz, at det Modsatte, en Forsvinden af Kraften, vilde
være en Ufuldkommenhed og en Tilbagegang, der strider mod
Forsynet. Han fordrer den mekaniske Naturforklaring gen
nemført i det Enkelte; men denne sidste Forudsætning, Kraf
tens Bestaaen, er teleologisk begrundet.
Ogsaa paa et andet Punkt afviger Leibniz fra sine For
gængere. Descartes og Spinoza gik ud fra Udstrækningen som
en absolut Egenskab (skabt af Gud eller guddommeligt Attri
but). Men det Udstrakte er stedse sammensat, og det egentlige
Reale maa være de Elementer, hvoraf det er sammensat, og
som derfor (da de skulle ligge til Grund for Udstrækningen)
ikke selv kunne være udstrakte, men maa være Enheder
(Monader). Vil man danne sig en Forestilling om disse Mo
nader, staar der ingen anden Vej aaben end Analogien med
vore egne Sjæle. Enhver Monade er en lille Verden, indenfor
hvilken de følgende Tilstande have deres Grund i de fore
gaaende, ligesom i den menneskelige Sjæl sjælelige Tilstande
udvikle sig af hverandre gennem Stræben efter Klarhed.
Leibniz stiller sig overfor Modsætningen mellem Übevidsthed
og Bevidsthed ligesom overfor Modsætningen mellem Hvile
og Bevægelse. Han fastholder Kontinuiteten i Tilværelsen fra
dens aandelige Side set, saavel som fra dens materielle Side
set. Intet i Verden begynder med absolut Pludselighed, ved
et Spring, Bevidstheden saalidt som Bevægelsen. Übevidsthed
er kun en lavere Grad af Sjæleliv.
I sin Opfattelse af Forholdet mellem det Aandelige og det
Materielle staar Leibniz paa Spinozas Standpunkt, forsaavidt
Høffding: Kort Oversigt 4. Udg. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
