Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Romantikens Filosofi - a. Fichte, Schelling og Hegel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a. Fichte, Schelling og Hegel. 65
somhed Forskelligt? Tingene som Genstande kunne ikke ud
ledes af selve det tænkende og handlende Jeg; dette kan ikke
selv fremkalde sine Skranker, sin Modstand. Den eneste Løs
ning er, at Ting (Genstande, Ikke-Jeg) kun ere til, for at
vi kunne have Noget at virke paa, Noget, der kan udløse
vore Kræfter. Den frie Brug af Kræfterne er det Højeste;
men den er kun mulig ved, at der er Skranker, Modstand at
overvinde. - - Det er da for Fichte en etisk Betragtning, der
giver Løsningen. Naturen er for ham Materiale for vor pligt
mæssige Handlen, vor Selvudvikling til sand Frihed.
Fr. W. Schelling (1775— 1854) er Romantikens egent
lige Repræsentant i Filosofien. Uden nogen kritisk Betænke
lighed proklamerede han i sine Ungdomsskrifter, som er det
Betydeligste, han har frembragt, en ny Videnskab, der skulde
løse alle Gaader. Ogsaa han virkede en Tid i Jena, som var
Romantikens Samlingssted, senere ved forskellige bayerske
Universiteter. I sin Alderdom blev han af den romantiske
Kong Friedrich Wilhelm IV kaldt til Berlin for at modarbejde
de radikale Hegelianere; men hans Optræden her var en
Skuffelse af store Forventninger.
Schelling virkede paa Tiden ved det nittende Aarhundredes
Begyndelse gennem sin „ Naturfilosofi", hvorved han forstod
en aandfuld Skuen, for hvilken Naturen staar som übevidst
Aand, der ad forskellige Trin gennem den uorganiske og den
organiske Verden nærmer sig til det Punkt, hvor Bevidst
heden vaagner til fremskridende Klarhed. Vi kunne kun er
kende Naturen, fordi den er selve Aanden paa et lavere Trin.
Naturen maa forstaas indefra, ikke, som den sædvanlige Na
turvidenskab forsøger, gennem udvortes Vexelvirkning mellem
de forskellige Stoffer og Kræfter. — Det var dog ikke nogen
real Udvikling, Schelling antog i Naturen. De forskellige Trin
existere samtidigt; det er kun for Tanken, deres Slægtskab
viser sig. Og det var en t symbolsk Tydning, ikke en viden
skabelig Forklaring, der blev givet; Principet vera causa blev
skudt tilside. Den Begejstring, denne „ Naturfilosofi" vakte,
blev tildels af Betydning for Poesiens Udvikling (saaledes hos
Høffding: Kort Oversigt. 4. Udg. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
