Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om de krafter som bärer aeroplanene. Av prof. V. Bjerknes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en »hydroelektrisk ström» der utöver sin fjernvirkning paa den »hydroelektriske ström» som er knyttet til bäreflaten.
Figur 6. viser skematisk det hvirvelsystem som ethvert aeroplan nödvendigvis maa efterlate: Enhver hvirvel maa som bekjendt danne et sluttet system. Den hvirvel som er knyttet til bäreflaten fortsätter derfor fra bäreflatens ender ret bakover, og danner her förbindelsen med den luvart-hvirvel, som oprindelig opstod ved bäreflaten, og siden er fört bort fra denne. Det rektanguläre hvirvelsystem tiltar i längde med den hastighet som aeroplanet har relativt til vinden. Hvad aeroplaningeniörerne kalder den inducerte motstånd er den tilträkning som de tre rektangelsider der er i fri luft utöver paa den fjerde rektangelside der dannes av selve bäreflaten.
Av kjendte formler fra elektromagnetismen kan man straks utlete en formel for denne motstand, — jeg skal ikke her skrive den op.
IX. SLUTNINGSBEMERKNINGER.
Det har altsaa vist sig at en teori, som er blit grundlagt uten nogensomhelst tanke paa noget praktisk nyttigt, pludselig har faat overraskende praktiske konsekvenser. Teorien for de hydrodynamiske fjernkräfter har hat til fölge at forraadet av elektromagnetiske formler stilles til disposition for aeroplanteknikerne. Man vil f. eks. kunne erstatte aerodynamiske modelforsök ved elektrodynamiske.
Og ikke det alene. Der er intet långt skridt fra bäreflaten til propellern At bevägelsen er cirkulär istedenfor translato-risk gjör ingen väsentlig forskjel. Den kraft som utöves mot propelvingen avhänger av den cirkulation som opstaar rundt den, og kan beregnes som en kraft fra en elektrisk strömfordeling. Fra propelvingen er der ikke lang vei til turbinskovlen. Den drivende kraft forblir av samme type, like fuldt om det drivende medium er inkompressibelt vand eller expanderende damp. I sidste tilfälde vil man indenfor det expanderende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
