Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om de krafter som bärer aeroplanene. Av prof. V. Bjerknes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
medium möte krafter der beror paa expansionsvirkninger av samme art som dem vi mödte ved de pulserende legemer. Jo mere sammensat problemet blir, desto fuldständigere blir den bruk man maa gjöre av teorien for de hydrodynamiske fjernkräfter.
Det er ikke mindst interessant fra dette synspunkt at betragte overföringen fra mekanisk til elektrisk energi, eller omvendt. Paa den ene ende av en aksel kan vi ha en vand-eller dampturbine, og paa den anden en dynamo. Ved turbinskovlerne er de hydrodynamiske fjernkräfter i virksomhet, og i dynamoen de elektromagnetiske. Begge beregnes efter de samme formler, kun med en fortegnsforandring naar man passerer fra det ene til det andet. Det ene sät kräfter er som et speilbillede av det andet.
Staar vi ikke her overfor en dyp naturens harmoni, paa et sted hvor vigtige praktiske problemer mötes med dype teoretiske spörsmaal?
Og tilslut, hvad mener naturen med at stille os ansigt til ansigt til denne vidunderlige harmoni mellem tilsyneladende saa forskjellige naturfänomener som de hydrodynamiske og de elektromagnetiske? Jeg slutter idet jeg fremstiller dette spörsmaal, uten selv at vove noget svar. Svaret maa overlates til en fremtidig Faraday.
TILLÄG.
Det bedste grundlag for diskussionen av disse gaater, vil forelöbig väre den transformation som der ovenfor er hentydet til. Saa enkel denne snart tyve aar gamle utvikling er, har den endnu ikke fundet vei over i läreboksliteraturen. Det vil kanske derfor interessere om jeg her kort skisserer den. Den er av saameget större interesse som den ikke bare angaar hydrodynamiske bevägelsesfelter, men bevägelsesfelterne i kontinuerlige mäterielle medier overhovedet. Alt samler sig nemlig om bevägelsesligningens träghetsled, der er et og det samme i ligningerne for alle medier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
