Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krystal-kemi av prof. V. M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
germanium sandsynligvis matte findes skjult i de saa utbredte
silikatmineraler, da det fireværdig positive germaniums radius
er meget nær lik det fire værdige siliciums, at altsaa sjeldenheten
av germanium kun var tilsynelatende.
Denne forutsigelse er fornylig blit bekræftet ved undersøkelser
av en amerikansk forsker, Papish, som fandt, at praktisk talt
alle silikater, saasom feltspatmineralerne, glimmerne, hornblende,
topas, indeholder paaviselige mængder av germanium, at altsaa
germanium saa at si er kamoufleret i silicium-mineralerne, paa
lignende maate som hafnium er kamoufleret i zirkonium-mineraler.
Krystalkemien har saaledes idetminste i principet og for en
række enklere stoftypers vedkommende organ praktisk løst det
spørsmaal, hvilke geometriske arter av krystalbygning der er
mulige for givne stoffer.
Det andet problem i krystalkemien, at finde sammenhængen
mellem krystallers egenskaper og deres sammensætning synes
ogsaa i principet at være paa god vei til lesning, ja kan siges at
være principielt løst for saadanne egenskaper, som staar i direkte
sammenhæng med de bindingskræfter, som sammenknytter
atomer eller atomgrupper i en krystal. Dette er saadanne
egenskaper, som Rydberg allerede tidlig har sammenfattet under
navn av kohæsionsegenskaper, saasom haardhet, smeltepunkt,
kemisk motstandsdygtighet av krystalliserte stoffer. Disse
bindekræfter staar, som først Reis og Friederich kunde paavise
hos en række substanstyper, i en enkel empirisk sammenhæng
med de kemiske valenskræfter, som bevirker sammenknytningen
av atomer i molekularkemien, en kjendsgjerning som atter synes
at vise det berettigede i at parallelisere molekularkemi og
krystalkemi som to sidordnede grene av de kemiske videnskaper.
Vi kan vise, at haardheten av ionekrystaller synes at staa i
direkte sammenhæng med de elektrostatiske kræfter mellem
ionerne. Forandrer vi ionernes avstand i et krystalgitter, men
beholder vi ladningen konstant, for eksempel lik to ladningsenheter,
saa avtar krystallens fasthet med tiltagende distans mellem
ionecentrene, som rækker av oxyder, sulfider, selenider og tellurider
av toværdige metaller klart viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
