Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Jeg havde af Folk til Følgestab
Saa mange, som Skov har Blade,
Og over det brede Middelhav
Jeg skabte en Skipper-Gade.
De fleste Floder, jeg stødte paa,
Drak ud mine Folk til Davrez
Til Nadre sjælden var stort at faa,
Desaarsag de blev lidt magre.
Jeg tænkte, det græske Stodderpak,
Naar bare de hørte mit Rygte,
Sig vilde skammer ved Kæmpe-Snak,’
Og kappedes om at flygte.
Men studse de var, eller tossede dog,
Som Faaret, der springer fra Tinde;
De førte bestandig det samme Sprog,
Og rendte mod Døden i Blinde.
Den Gang jeg kom iil det snævre Pas,
Som ingen for mig tør nævne,
Jeg nær havde aldrig faa’t paa dem Has,
Og fik ikke Lov at levne.
Jeg tænkte endnu, de gav vel Kjøb,
Naar Ugle-Rede11 jeg brændte;
J Skjul de ogsaa bag Øerne krøb,
Men »Jord og Vand« dog ej sendte.
Da gav mig Trolde det slette Raad:
At spærre dem inde i Bugten,
Hvor, sanked’ alle paa Jagt og Baad,
De lured, og laved til Flugten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
