Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Fortvivlet brirkked da Hoben ud,
Som Slaver, der sidde paa Livet,
Og paa min Ære de gjorde Brud,
Da Sejereii syntes dem givet.
Da svor jeg i Vrede ved Kongens Haar,
(For Eden skal alle grue,)
At aldrig mere i Kongens Aar
De skulde mit Ansigt skue.
Jeg vendte dem Ryggen og paa Stand,
Og holdt som en Mand, hvad jeg loved,
Og føi— jeg var ude af Grækenland,
Mig nogen at møde ej voved.
Mardonius gav mig kun slette Raad,
Thi lod jeg ham blive tilbage,
Og ansed ikke hans Moders G1«aad,
Da ilde han kom af Dage.
19. Grækenland
Jeg var et Land saa lysteligt,
J mine unge Dage,
Saa yndesuldt og folkerigt,
At knap der fandtes Mage.
End gaar der om al Verden Ry
Af Børnenes Bedrifter,
Af Skjalde- Sang i hojen Sky,
Og tankefulde Skrifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
