Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Mit Rige kaldes Kriftenhyed,
Og Herren kjender sine;
Skjont ingen Mand paa Jorden veed,
Hvor mange der er mine.
Kun det er klart, de er det ej,
Som ej mig vil bekjende,
Og at jeg loj, i Fald min Vej
Gik ej til Verdens Etide·
Men dog, saa vist som Sandhed kun
Med Ord kan alt besejre,
Er Sandhed Ordet i min Mund
Og Gud i mine Lejre.
,
Jeg trodsed Dumhed, trodsed Kløgt,
Og Verdens Aand i Valde,
Og Verdens Lyst-og ngms Frygt,
Jeg trodser Aar og Ælde.
Jeg iaa i Dvale mangen Gang,
Men blev ej Orme-Fode;
Og aldrig bolged nogen Vang,
Hvis ikke Sæden døde.
Lad hvisle kun i Orme-Gaard,
At nu jeg er lagt ade!
Jeg kroner lige fuldt mit Aar
Med Frugtbarhed og Grade.
Ja, op jeg staar, som Ax i Vang,
Som Maj i Bøge-Skove,
Og prirgtig, under Fugle-Sang,
Som Gylden-Sol af Vove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
