Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
At Lyset er mit Klædebon,
At Korset er min Ære,
Og at mit Ord er Liv og Aand,
Det skal da Verden lære.
Det kjendes skal, naar, som en Sol,
Jeg straaler brat med Styrke,
Adspredende, fra Pol til Pol,
Alt Hedenskabets Marke;
Opvcekkende de tarre Ben
Til Liv as Jakobs Grave,
Fremlokkende af Stok og Sten
En dejlig Blomster-Have;
Udstraalende den Herres Glans,
Som aabenbar kun døde,
For at med Livets Rosen-Kram;
Jord-Klimpen ham kan mode.
Ja, naar han kommer i det blaa,
Da er mit Værk til Ende:
Hvad troende i Spejlet saae,
Skal salige erkjende.
Om han end tøver, tro ham dog!
Han ingen har bedraget,
Som, trods al Snak om Billed-Sprog,
Paa Ordet ham har taget.
Hatt er det Ord fra Arilds Tid,
Hist oppe og her neden,
Hvis Lyd er Aand, hvis Vist er Vid,
Hvis Liv er Evigheden.
KromkitesRim U)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
