Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
fsatcruo, en Søstad i Neapel, hvor Rige-Kunsten (fra det tolvte Aar-
hundrede) havde sin første beromte Hojskole i det nye Evropa.
steSamttiterne bode i det nuvakrende Venevent.
Samorin kaldtes Keiseren iKalikut paa Malebar-Kysten, som vel
fik sin Helsot af Portugiserne i det sextende Aarhundrede, men
hivede dog, til Hyder Aly i det attende gav ham Naadesiodet.1)
sitSandhed er, hvad de saakaldte Vismcend altid skulde begynde med,
da alt andet er Løgn og Tant; men i vore Dage vil de have op-
daget, at der i Grunden ingen Sandhed er til, og udgive des-
uagtet denne Paastand for en evig Sandhed, der aldrig kan blive
til Løgn, men give derved Sandheden den bedste Leilighed til at bevise
sin Tilværelse ved at slaa dem paa Munden, saa den gaar i Baglaas.
fsaragossa, Hovedstaden i Aragonien, er især bleven beromt ved at
sorsvare sig mod Franskmcendene (1808—9), som Numantia mod
Romerne. Den aragoniske Adelsmand Palafox var Hovding i
Staden, og Hus for Htrs maatte den indtages.
Saxcn blev først berømt af sin Trediveaars-Krig med Karl den store,
siden af sine Kejsere (iscer Otto den store) i det tiende Aarhun-
drede, og sidst af den lutherske Reformation i det sextende.2)
MSata, Danmarks store Historie-Skriver til det trettende Aarhundrede,
under Valdemar Sejer, var en Scellandsfar, og kaldtes
Grammatiker sor sin Stivhed i Latinen, men kaldtes ogsaa
Poeten, og det med rette; thi vel maatte han meget hellere indført
de gamle danske Vers paa Modersmaalet, end latiniseret dem;
men at haii brød sig om dem og alle de gamle Folkesagn, som
alle de andre Latinere kimsede ad, det beviser hans dybe poetiske Sand,
som er et stort Vidunder.
ISevV den græske Gade-Konge, er et Spejl for Grækernes ungdom-
melige Livs-Kraft og Livs-Lyst, hvoraf-han ogsaa har sit Navn-«
Shakespear, fra Dronning Elisabets Dage (han døde 1616), var ikke
blot Engellaiids berømteste, men er det ny Evropas største Skjald,
den saxiske Odin paa anden Omgang, Stamfader til det boglige
Skjaldskab baade i Tyskland og Norden.s)
lijfeialedes sdenyylldg» Første har: ,,Samoriit var skaffe-Timen jKalikut, da
Portugiserne kom did, og vedblev at være det, indtil Tippq Sajbs Fader Gy-
der Alv) omstyrtede den gamle Trone og grundede Riget Masokegs
Saaledes 2den Udg. Første har: ,,Saxen har i Tidens Lob været Navnet paa
forskjellige Landskaber i Nord-Tyskland, og skjønt det forrige beromte Knrfyrsiendom
Saxen nu (fra Napoleons Tid) bærer Navn af et Kongerige, er det dog langt
mindre end for, da Projserne efter Napoleons Fald bearoegtigede sig Vitten-
berg (hvor Luther opstod) og snart det halve Land·«
3) Saaledes 2den Udg. Første har: »Shakspear, den berotnteste af alle engelske
Digtere, og sagtena den sivrste as alle det nhe Evropas, var fra den lille By
53
»-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
