Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kransen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skridt med sig, hen til en flok unge mænd. Da stod
Erlend foran hende.
«Jeg har saa meget jeg skulde sagt dig,» hvisket
han, «jeg vet ikke hvad jeg skal bære frem først —
Jesu navn, Kristin, hvordan er det med dig?» spurte
han hastig, for han saa hun blev hvit som kalk
i ansigtet.
Hun kunde ikke se ham klart; det var som der var
rindende vand mellem deres ansigter. Han tok et bæger
fra bordet, drak og rakte det til hende. Kristin syntes,
det var altfor tungt, eller hendes arm var som slaat av
i skulderleddet; hun greiet ikke at løfte det til munden.
«Er det slik at du vil drikke med fæstemanden din,
men ikke med mig?» spurte Erlend sagte; men Kristin
tapte støpet av haanden og seg fremover i armen hans.
Hun vaagnet op og laa paa bænken med hodet i en
fremmed møs fang. De hadde løst op hendes belte og
søljen for hendes bryst — en stod og slog hende i
haandflaterne, og hun hadde vand i ansigtet.
Hun satte sig overende. Et sted i ringen om sig saa
hun Erlends aasyn, hvitt og sykt. Selv kjendte hun sig
vek i kroppen, som om alle ben var smeltet, og hodet
var likesom stort og hult — men et sted inde i det sat
en eneste klar og fortvilet tanke og skinnet — hun
maatte tale med Erlend.
Saa sa hun til Simon Darre — han stod like ved:
«Det var nok for hett for mig — her brænder saa
mange kjerter — og jeg er uvant med at drikke saa
meget vin —»
«Er du bra nu da,» spurte Simon. «Du skræmte
folk —. Kanhænde du vil jeg skal følge dig hjem nu?»
«Vi faar vel vente til dine forældre gaar,» sa Kristin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
