Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
steg paa flisegulvet. Endda hadde de ikke mælet ord
til hinanden, siden de gik ut av gaarden, og Simon visste
ingenting om hvad som nu vilde ske.
Han laaste kirkedøren, og Erling Vidkunssøn gik i
forveien over gravgaarden. Under det lille tak over kirke
gaardsgrinden stanset han. Simon kom efter; de stod
litt før de skulde ut i det sivende regn.
Erling Vidkunssøn talte rolig og jevnt, men Simon
følte det dumpe, grænseløse raseri, som truet dypt i
den anden — han turde ikke se op.
«I djævelens navn, Simon Andressøn, hvad mener I
med at — stelle til — dette?»
Simon kunde ikke svare ett ord.
«Mener I at I kan true mig — saa jeg skal gjøre
eders vilje — fordi I kanske har hørt nogen løgn
rygter om hændelser som bar til — den tid I vel
snaut var vænnet fra patten —.» Heftigheten knurret
nærmere nu.
Simon rystet paa hodet:
«Jeg tænkte, herre, naar I kom ihug hende som var
bedre end det skjæreste guld — da vilde I kanske
ynke Erlends hustru og børn.»
Herr Erling saa paa ham — han svarte ikke, men
gav sig til at flekke mose og lav av stenene i kirkegaards
muren. Simon svelget og vætet læberne med tungen:
«Jeg vet neppe hvad jeg tænkte, Erling Vidkunssøn
— at naar I husket paa hende som taalte alle de vonde
aarene — uten anden trøst eller hjælp end Gud alene
— at I da vilde hjælpe saa mange mennesker — for
I kan! Siden I kunde ikke hjælpe hende. Har I angret
nogen stund at I red fra Mandvik den dagen og lot
Halfrid sitte igjen i herr Finns vold —»
«Men jeg har ikke det!> Erlings stemme skar nu.
«For jeg vet at hun har aldrig — men dette tænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
