Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Et Vinter-Eventyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dredes Barn og man forstaar ham bedst
gjen-nem Portræterne fra hans Samtid. — Det er
naturligt, at man ved vort Theater har følt en
Trang til at motivere Skinsygen, saa godt som
det ved det stumme Spil lod sig gjøre; men
man griber det rent galt an, naar man
fremstiller Sagen saaledes, at enhver mandlig
Tilskuer ved sig selv udbryder: «I Leontes’s Sted
vilde jeg ogsaa blive skinsyg!* Her skal netop
ingen Grund være til Lidenskaben; Shakespeare
har udtrykkelig forsmaaet at motivere den. Det
laa nær, at Leontes ved at fornemme Ligheden
mellem Polyxenes’s og Hermiones Karakterer
bemærkede, at disse Tvendes ensartede, ligelige
og harmoniske Væsen passede sammen, og følte
sig selv med sit voldsomme og lidenskabelige
Temperament som den, der blev skudt ud af
det fra først af treenige Forbund; men end ikke
denne Tanke har Shakespeare antydet, Tiden
var endnu ikke kommen til «Valgslægtskaberne >;,
og der er et langt Stykke Vej fra Shakespeare
til Goethe. Maaske skal denne Tanke
under-forstaas, men mindst af Alt har Shakespeare
villet, at der skulde være noget Paafaldende
i selve Polyxenes’s og Hermiones Færd imod
hinanden.
Med sit varme Hjerte, sin Iver, sin frie
Stilling til sin svage Mand, sin ubetænksomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
