Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: De lystige Koner i Windsor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slettere og slettere Selskab, han betegnes
jævnligt som en Forfører, «en afskyelig
Ungdoms-forfører », som Prins Henrik paa Faderens Vegne
kalder ham. Men til at forføre hører der en
Hensigt, og denne Hensigt findes ikke hos den
tykke Ridder. Thi at Falstaff iøvrigt er
forførerisk, det er sikkert^ nok, men forførerisk er
han netop ved sin Gave til at føre alt Umoralsk
over paa det Komiskes neutrale Jordsmon,
ved den æsthetiske Aandsfrihed og Sorgløshed,
hvori han lever og aander, og ved den naturlige
Elskværdighed og Godmodighed, han besidder,
og som aldrig findes hos den, der gaar
planmæssigt tilværks. Falstaff er ikke nogen farlig
Person. Det Farligste hos ham er hans store
Ufrygtelighed og Ufarlighed, fordi den er saa
vindende og tiltrækkende for den unge Prins;
men Forfører er han ikke. At saamange
Kritikere have misforstaaet ham, som om han var
det, kommer af, at saa tidt den tykke John
Falstaff — smidig og let naar det gjælder om
Selvforsvar — giver sig til med overstrømmende
Ømhed at omtale sit eget elskværdige Jeg,
synker han gjerne hen i vemodig Medlidenhed
med sin Ungdom og omtaler sig med en vis
stille Sentimentalitet som forført «Jeg vil ikke
fare til Helvede for nogen Kongesøns Skyld i
Kristenheden.» «Jeg har forsvoret hans Omgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
