Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Omvendelsesverket i Norge.
om dette ogsaa mangen Gang i Virkeltgheden under sit tilvante Idre
skjuler noget aldeles Nyt.
Dette Sidste var netop Tilfceldet hos Nord mcend ene; deri laa
den store Kraft, som opveiede det norske Omvendelsesverks svrige Mang
ler. At Norges egne indfodte, norstsindede, af Folket agtede, ja vel
beundrede Konger lige ved Omvendelsesverkets Begyndelse satte sig
i Spidsen for det og siden utrcetteligen drev det til Fuldendelse, —
dette gav strar den norske Kirke et nationalt Prceg, der forsonede
Nordmcendene med Christendommens Nyhed og bragte dem til meget
snart at opfatte den med Varme og Inderlighed, trods al den Hast
og Tvang, med hvilken deres Omvendelse blev dreven. Man saa ikke
her i Baggrunden nogen fremmet for Folkets Selvstcendighed farlig
Magts Indflydelse, man mcerkede ingen Strceben fra Geistlighedens
Side efter at danne en Stat i Staten, efter at unddrage sig Folkets
hsieste Dvrighed og skyde sig ind under en fremmed Statskirkes Over
hsihed og Bestyttelse. De udenlandste Geistlige, som virkede under
de norske Kongers Ledning, håndlede i Eet og Alt, som Indfsdte kunde
have handlet: de fcerdedes i Norge og blandt Nordmcendene som om
ethvert Folkelighedens Baand mellem dem og deres Fsdeland var af
siaaret, lempede sig efter Nordmcendenes Tcenkemaade, Leveviis og
Samfundsorden, og vare derfor ikke mindre besjcelede af levende Tro
og christelig Iver. Saaledes kunde Omvendelsesverket blandt Nord
mcendene, skjemt uformeligen og tildeels — kan man vel sige —
uchristeligen drevet, alligevel bcere Frugter, der kunde maale sig med
dem, det bar blandt Danerne og Svearne, drevet under meer kirkelige
og christelige Former. Thi at den norske Kirke lige fra sin fsrste
Stiftelse i nogen vcesentlig Deel stod tilbage for den danske eller sven
ske, det har man ingensomhelst gyldig Grund til at antage. At den
ikke strar fik det canonist-hierarchifie Tilsnit som de tvende andre, kan
vel ikke agtes for nogen scerdeles stor Mangel, ligesom heller ikke det,
at den i Forstningen optraadte med mindre udvortes Glands. At den
derimod meget snart virkede formildende paa> Folkets Seder, er et
umiskjendeligt Tegn paa dens indre Kraft, og at den gjennem lange
Tider bidrog sit til at hegne om Folkets Sprog og den nationale
Videnstabelighed, medens den samtidig virkede for Nordmcendenes
Deelagtiggjsrelse i den almindelige eurovceiste Dannelse, det er et Trcek
af Livsfriskhed, hvortil man forst seent sinder et Sidestykke — og det
dog ufuldkomment — i den svenske og danske Kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
