Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Andet Tidsrum.
hos Paven for af ham at modtage Indvielsen og med det samme
forpligte sig til bestandig Underkastelse under ham og den romerske
Kirke ’). Regelen ansaas vist nok ogsaa stedse at vcere den: at den
valgte Erkebiskop, forsaavidt han endnu ikke havde Biskopsvielse, skulde
modtage denne af Paven selv tilligcmed Pallium, og hvis han allerede
var Biskop, dog hos Paven skulde personlig soge og af ham ikloedes
sit Pallium. Undtagelse fra denne Regel kunde gives, det vidste sig
ved senere indtrcedende Tilfcelde, saaledes at Pallium nemlig over
sendtes fra Rom; men det er ikke rimeligt, at noget saadant med Hen
syn til Eystein fandt Sted, lige i Erkestolens forste Tilvcerelse, og da
det udentvivl maatte vcere Epstein selv magtpaaliggende at trceffe sammen
med Paven, som ved hans Udncevnelse ganske vist endnu var den alle
Nordmcend saa vel bekjendte Hadrianus IV. Eystein har saaledes,
ester at have bragt sit Valganliggende i Norge i Rigtighed, tiltraadt
en Reise til Rom. At nu igjen hans Ophold her er blevet langva
rigere end maaskee paaregnet, dertil kunne vi let i de davcerende ro
merske Forholde finde tilstrekkelig Grund. Hadrianus IV dsde ha
stigen d. Iste Sptbr. 1159, maaffee for Eysteins Ankomst, i ethvert
Fald for hans Indvielse. Men ester Hadrianus’s Dsd indtraadte et
deelt Pavevalg: Fleertallet af Kardinaler valgte Alexander 111, et
Mindretal derimod Victor IV, og Europas Riger deelte sig mellem
disse Paver. Victor erkjendtes af Keiser Fredrik den Iste, Alerander
af de fieste andre europceiste Fyrster. Victors Parti fik for en Tid
Overhaand i Italien, og Alerander maatte i April 1161 tåge sin Til
fiugt til Frankrige. Disse Tvistigheder maa ganske vist have forsinket
Eysteins Indvielse, da han naturligviis forst maatte erklcere sig for
een af Paverne. Han synes at have traadt paa Aleranders Side, da
man sinder Norge omtalt blandt de Riger, som erkjendte denne; og
der er al Sandsynlighed for at han af Alerander er bleven indviet og
iklcedt Pallium enten ganske tidlig i Aaret 1161 i Italien, for Paven
fiygtede herfra, eller lcenger ud paa Aaret i Frankrige, efter Aleran
ders Ankomst did. I hvorledes nu end dette forholder sig, saa er det
sikkert, at Eystein i Slutningen af 1161 var kommen indviet til ’sit
Erkescede; thi en Indstrift viser, at han den 26de November dette
Aar, hvilket udtrykkelig kaldes hansViskopsdommes fsrste (reg
net fra hans Indvielse), i Egenstab af Erkebiskop indviede et Al
ter i Nidaros’s Kathedralkirke Er nu den Forudscetning rigtig,
at Eystein eet Aars, Tid eller mere har opholdt sig i Syden i Pave
*) nHuccessnreZ au tem tui ad Romanum pontificem tantum recepturi domini
consecrationis accedant, et ei simili modo et liomunlv ecclezi»; Buli^ecti
semper existant", N. g. L. I. S. 440. 2) Suhms og Schenings For-
bedringer S. 415.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
