Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Strid mellem Grkebisiop Igrunb og hans Kapitel.
hvori denne forordner Abbeden af Holm til Dommer i Sagen uden
Appel !). Abbed Arne af Holm optraadte stnere som en erkloeret Til
hcenger af Kapitelet og var det utvivlsomt allerede nu. Man seer saaledes
ogsaa i hans Udnoevnelse til Dommer i ncervccrende Sag et Beviis
paa, hvorledes den romerske Kurie begunstigede Kapitelet, og i Grun
den var Erkebistoppen imod.
Kapitelets almindelige Appel til det apostoliske Scrde i den for
omtalte storre Sag havde imidlertid npdt Fremgang. Ikke mindre end
14 Chorsbrodre ncevnes som Appellanter, og blandt disse findes paa
Eilif Kortin ncer alle de Personer, der for ere betegnede som Hovedle
derne af Modstanden mod Isrund: Sighvat Vigfusssn (Lande), Mgr.
Oblaud Vegardsssn, Audun Thorbergsssn (Raude), lon Elg og Askel
Kolbeinsssn. Ved Skrivelse af Iste Februar 1297 forordnede Pave
Bonifacius Baard Serksson, Chorsbroder af Bergen, til Dommer
i Sagen, med Paabud at kalde Parterne for sig, hore dem og derpaa
demme uden Appel og see Dommen udfort med pavelig Myndighed
Denne Baard Serkssen var en Mand af stor Anseelse, Chorsbroder
ved Kongens Kapel Apostelkirken i Vergen og for Tiden Kongens
Kansler ’). For denne kom til at stride md, synes dog Kongen at
have sundet det nsdvendigt at tåge sig af Sagen, og allerede i 1296
lader det til, at han ved sin Indflydelse har faaet et forelsbigt Forlig
bragt i Stand mellem de stridende Parter. For pderligere at see dette
stadfcrstet begav han sig om Sommeren 1297 til Throndhjem, og her
blev nu paa Ta ut r a den 23de Juni en Overeenskomst mellem Erke
biskop Isrund og hans Chorsbrodre vedtagen fra begge Sider og
skriftlig opsat.
Denne Forenings Bestemmelser ere selgende: — 1) Chorsbrs
drene stulle vise Erkebistoppen al skyldig’ Wrbedighed og Lydighed,
men han voere dem en mild Fader og behandle dem hcederligen i alle
Dele. — 2) Chorsbredrene stulle voere paa Raad med Erkebistoppen
og give sit Samtykke ved Valg af Vistopper til Island, Grenland,
Fcere.erne og Suderecrne, samt ved Stadfestelsen af Nigets evrige Bistop
per, samt af Abbeder, Abbedisser og Priorer i Erkebistopsdemmet. —
3) Med deres Naad og Samtykke stulle bortgives alle Kirker i Sta
den, alle Prcrbender, alle Beneficier ved Christkirken, alle Veitsiekirker
(til Erkestolens Gods eller Indtcrgter horende Kirker?) i Herederne og
de Beneficier, hvortil ikke er Sogn ; alle andre Kirker paa Landet maa
derimod Erkebistoppen besatte uden deres Samtykke. — 4) Al Dom
mcrmyndighed stal Erkebistoppen udeve med Chorsbrodrenes Raad,
’) N. Dipl. 11. 33. 2) N Dipl. 111. 43. ’) Som saadan har han beseg-
let flere kongelige Breve mellem 1294 og 1298. N. g, L. 111. 26; N. Dipl.
11. 3t, 37, l. 81 o. f. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
