Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
Norges og Sveriges indbyrdes Statsforhold.
naar tilfceldige Omstcendighedcr maatte krceve dette, ja til at optrcede
mod Kongedsmmet i eget og Folkets Navn, naar det selv maatte finde,
at Kongen misbrugte sin Myndighet». Sverige kunde altsaa ikke siges
ganfle at mangle en styrende Statsmagt, om det end ikke havde
en Konge i sin Midte.
I Norge derimod var Forholdet — som allerede oftere forhen
paapeget — ingenlunde det samme. Kongedommet var her, ikke alene
i Folge Lov og Vedtcegt, men ogsaa i den almindelige Mening, baade
i Hsvdingernes og Almuens, af endnu hoiere Betydning end i Sve
rige. I Norge tcrnkte man sig vistnok ogsaa altid Kongen som styrende
med gode eller de bedste Mcends Raad; og ved disse gode
Mcend, der dannede Kongens Raad i videre Betydning, tcenkte man
sig fortrinsviis samtlige Rigets geistlige og verdslige Stormamd eller
hsiere Embedsmcend. Men dette Raad opfattedes aldeles ikke af den
almindelige Mening, som en Folket reprcesenterende, eller paa en Maade
Folket umyndiggjorende, Statsmagt, der i siig Egenskab var Konge
dsmmet sideordnet. Det gjorde ikke engang selv Krav paa at
opfattes saaledes. Det havde heller ikke den ringeste Indstydelse med
Hensyn til hvo der skulde vcere Konge, saalcenge nogen lovlig Konge
demmets Arving fandtes; thi Norges Kongedsmme var, som vi vide,
strengt arveligt ester visse i Loven foreskrevne Regler. Raadet kunde
hverken ifslge Lov eller Vedtcegt handle uden i Forening med Konge
dommet, som raadende og styrkende samme, og det endda kun —
saavidt skjennes — ifslge Kongens scerlige Kaldelse. Det kunde, naar
en lovlig og myndig Konge gaves, ikke med Retskraft trcede i Konge
dsmmets Sted eller overtage dets Virksomhed, uden i alt Fald ifslge
Kongens scerlige Bemyndigelse. Det var, da det for stsrste Delen be
stod af Kongens haandgangne Mcend, indbefattet i hans Kongeed, og
saaledes vligtigt til at understotte ham med Raad og Daad ja vel og
med Advarsler til hiin Eds Overholdelse — til Overholdelse af den
deri besvorne Landets og Folkets lovhjemlede Ret; men det havde in
gen ved Lov eller Vedtcegt hjemlet Adgang til selvkaldet at op
trcede ligeoverfor Kongedsmmet i Egenfiab af Folkets Reprcesentant,
eller endog i Folkets Navn bruge Tvangsmidler mod Kongen, om og
denne forsomte sin kongelige Skyldighet». I sin Tid, for et Par Aar
hundreder tilbage, da Lendermandsverdigheden endnu var i sin fulde
Kraft, og Kongens fsrste selvskrevne Raadgivere vare Lendermcendene,
der vcrsentlig ststtede sig til Folket, skjent de tillige vare Kongens
haandgangne Mcend og Medhjcelpere i Landsstyrelsen, — da kunde man
sige, at Lendermcendene i Kongens Raad udtalte Folkets Vnster
og Villie, ligesom Venderne selv udtalte den paa T hin gene. Da
vare Lendermcendene virkelig Folkets stadige Representanter ved Kon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
