Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Tredie Tidsrum,
gens Side. Men denne Tingenes Stilling var fsrst ved Lendermen
denes ncesten fuldkomne Overgang i Kongedsmmets Tjeneste, og senest
ved Lendermandsverdighedens endelige Ophevelse i 1308 ganske for
rykket. Raadet i Norge var nu, hvad dets verdslige Medlemmer an
gik, — iscer som Folge as Kong Haakon Magnussons Foranstaltnin
ger — ifslge Retten ikkun at at anste som en Dccl af Kongedsm
met, som en Medhjelp for dette i Rigsstyrelsen, som en Magt, der,
udsprungen fra Kongedsmmet, i dette alene havde sin Holdning, ikke i
nogen Overdragelse eller udtrykkelig Erkjendelse fra Folkets Side, lige
saalidt som i nogen hevdet arvelig Selvskrevenhed ; den forste fandt nem
lig aldrig Sted, og den sidste forsvandt med den i Grunden arvelige
Lendermandsverdighed. Alle de verdslige Medlemmer af Raadet:
Riddere, Hirdstyrere, Svende, Sysselmcend, Lagmend, eller hvor
ledes de nu kunde nevnes, — vare blot selvskrevne til sine Raadspladse
gjennem en Verdighed eller en Embedsstilling, som Kongedemmet, eller
i de fleste Tilfcelde endog Kongen i egen Person, alene kunde meddele
dem. Ikkun Bifkopperne kunde, som uomtvistelige Representanter for
en baade af Kongedsmme og Folk erkjendt mcrgtig Stand i Staten,
siges at vere fuldkommen selvskrevne, af Kongens Valg uafhcengige
Raadsmedlemmer. Og deres Stilling i Kongens Raad var ikke alene
paa Grund af dens fulde Selvsirevenhed af hoi Betydning. Kong
Magnus Lagabsters Lov havde desuden, som tidligere omtalt, ved
indtrcedende Kongevalg hjemlet dem en afgjsrende Stemme blandt
Voelgerne, — noget som let kunde udtydes og virkelig ogsaa synes at
have veret udtydet som en Indrsmmelse af deres bestandige Forrang
i Kongedommets stsrre Raad. Endelig havde lige fra Kong Magnus
Erlingsssns og Erkebiskop Eysteins Forhandlinger, ja vel endog fra
celdre Tider, den Forestilling efterhaanden meer og meer rodfestet sig
hos Norges Almeenhed: at den hellige Olaf var det norske Kon
gedsmmes, ligesom den norske Lovgivnings og den norske Kirkes Ov
hav og Kilde, — samt at han, endog efter sin Dod, fra sin Helligdom i
Nidaros ftyrede Norge som dets usynlige Overkonge. Den raadende
jordiste Konge, Hellig Olafs Frende, var hans nermeste arvelige Re
presentant og Vikarius. Men fandtes ei denne, stod Kongedsmmet
af en eller anden Grund ledigt, saa var Nidaros’s lovlig valgte Er
kebifiop midlertidig Hellig Olafs Representant ligesaavel i Staten som
i Kirken, og i siig Egenffab selvskreven til overste Rigsvikarius, lige
som altid til den Forste i Kongedsmmets Raad. Denne Anskuelse
havde tydelig aabenbaret sig og gjort sig gjeldende, ja den var saa
at sige bleven til en Kjendsgjerning, fsrst ved Underhandlingerne med
Sveriges Raad i Anledning af Magnus Enksssns Valg til Sveriges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
