Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det finske sprog av rektor J. Qvigstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
plads mellem første og anden stavelses vokaler, f. eks.
namma (navn), genitiv nama, lokativ namast, i flertal nomi-
nativ namak, genitiv ”amai, lokativ namain — borrat (at
spise), borak (du spiser), borra bætte (I to spiser), borra
betet (I spiser, om flere).
I de personlige pronomener og verbene har man for-
uten ental og flertal ogsaa total (naar der er tale om to
personer). Noget negtelsesord, svarende til vort ikke, findes
ikke; men man har en særskilt negtende konjugation,
idet et negtelsesord forbindes med personmerkene for en-
tal, total eller flertal, og hertil føies en uforanderlig form
av verbet; saaledes heter det: im bora, ik bora, æm bora,
æp bora (jeg, du, vi to, vi (om flere) spiser ikke). I for-
bud har man et særskilt negtelsesord. Ja uttrykkes ved
at gjenta verbet, net ved negtelsesordet med personmerke
og med eller uten verbet. Negtelsesord forekommer ikke
uten i bestemt tal og bestemt person.
Adjektiver i attributiv stilling bøies almindelig ikke.
Talordene tar det følgende substantiv efter sig i ental.
Talordene 11—19,21—290.s. v. uttrykkes ved 1, 2 0.s.v.
paa andet ti, paa tredje ti o.s.v. Istedenfor eiendoms-
pronomener anvendes i visse tilfælde possessivsuffikser,
som lægges til de forskjellige kasus. Paafaldende for
nordmænd er at finsk almindelig ikke har præpositioner,
men postpositioner, d. e. partikler som ikke sættes foran,
men efter substantivet. Man siger saaledes i finsk: bævde
alde (paa bordet), ikke alde bævde (bævde, genitiv, = bord,
alde = paa). Da postpositionene egentlig er nomina, bøies
mange av dem i kasus, saaledes vuolle (pladsen under);
derav vuollait (til pladsen under); bæna manait bævde vuollar
(hunden gik under bordet); vuolde (paa eller fra pladsen
under); bæna læ bævde vuolde (hunden er under bordet);
bæna manai bævde vuolde erit (hunden gik fra pladsen under
bordet). I sidste sætning er for tydelighets skyld tilføiet
erit (bort). — Sproget er fattig paa underordnende kon-
junktioner. Den almindeligst brukte er go, som paa norsk.
kan oversættes med: da, mens, idet, at, som, eftersom,
end, om (i spørsmaal).
Finsk utmerker sig ved en stor rigdom paa avledede
ord. Næsten av ethvert finsk ord kan der ved avlednings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
