Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det finske sprog av rektor J. Qvigstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
endelser dannes nye ord, hvis betydning er beslegtet med
grundordet. Særlig har man ved verbene en mængde
avledningsendelser som modificerer grundordets betydning
paa mange maater, f. eks. betegner at handlingen fore-
gaar 1 gang, 1 hast, litt, med kraft, pludselig, i kort tid,
i længere tid, flere ganger, paa flere steder, i mak, saa
smaat, av sig selv, begynder, utføres av flere personer,
har flere objekter. Se eksempler herpaa s. 68 få.
Ordforraadet er rikt paa alle ord som man kan vente
at finde hos et naturfolk der lever under finnenes natur-
forhold av jagt, fiskeri og rendrift. Kulturordene er laant
fra nabofolkene, og avspeiler finnenes forbindelser fra
gammel tid med finlændere, nordmænd, svensker og rus-
ser. Ordforraadet vidner om skarp iagttagelse av den
omgivende levende og livløse natur og naturfænomenene
alt efter den betydning de har for finnens liv og levevei.
Sproget er rikt paa betegnelser for terrængets forskjellige
beskaffenhet, saa paa et kart med finske navne gir bare
navnene værdifulde oplysninger om terrænget. Av planter
har særlig de spiselige planter og bær og nyttevekster
saasom de forskjellige arter renmose, og trærne lappiske
navne. Alle kjendte fugler og pattedyr har finnene git
navn. Her viser sig en paafaldende forskjel mellem norsk
og finsk navngivning. Mens nordmændene almindelig
generaliserer og danner navne paa de enkelte underarter
ved at tilføie et adjektiv eller sætte et substantiv foran,
har finnene ofte særskilte navne ikke blot for forskjellige
arter, men undertiden ogsaa for de forskjellige kjøn og
alderstrin. NSaaledes heter kobben mjuorjo, stenkobben
gædhge-njuorjo eller nuorrosj, som diende unge bavdagas,
naar den ikke er aarsgammel, men har opbørt at die,
viekse, I det andet aar skavddo; den voksne han heter
rokka, den voksne hun ajftsjo. Ringsælen heter gatte, grøn-
lan(issælen dællja, storkobben jæghes, haverten dævok (han-
nen), aime (hunnen), luoste (aarsgammel unge), rædde (2- til
3-aarig), klapmyssen avjer eller fattenjunne (bet. blærenæse).
Renen har forskjellige navne efter alder og kjøn. Des-
uten gives der mange rennavne som er hentet fra for-
hold vedkommende parring og fødsel og moders forhold
til kalven, fra haarbeklædningens farve og beskaffenhet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
