Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det finske sprog av rektor J. Qvigstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Intet europæisk sprog er saa skikket, saa rigt til at
kunne betegne Guds forhold til sit efter sit billede og i
sin lighed skabte menneske og til at betegne det skabtes
forhold til sin skaber.
Sproget har en høi grad af bøielighed og lethed i at
kunne udtrykke finere skatteringer og overgange i følelsen
og begreber; det har en overordentlig rigdom paa afled-
ninger, indtil over 400 afledninger af en eneste rod.»
Professor Nielsen skriver !:
«Ved min doktordisputats i Helsingfors i 1902 holdt
Jeg som «lectio præcursoria» et foredrag om finsk dialekt-
forskning. Under omtalen av de opgaver av sproghisto-
risk betydning som foreligger for den finske dialektforsk-
ning, blev her studiet av de syntaktiske forhold gjemt
tilsidst, fordi der ved dette studium i særlig grad blir
spørsmaal om den historiske sprogforsknings endelige,
høieste maal: syntetisk forskningsmetode forener sig da
med den analytiske, og sproget behandles som et hele,
hvis utvikling skal søkes klargjort ved at vise, hvorledes
det som i dypeste betydning er eiendommelig for sproget,
beror paa folkets aandelige forutsætninger, og hvorledes
folkets livsvilkaar og dets begrepssfære og tænkemaate,
betinget av livsvilkaarene, har sat sit præg paa sproget.
Jeg mente, at just det finske sprog utvilsomt byr et sær-
deles frugtbart felt for en saadan sprogfilosofi. — — —
Den finske syntaks — der hvor sproget tales rent og
rikt — er ganske anderledes harmonisk og egenartet end
f. eks. det norsk-finske skriftsprog, sterkt paavirket som
det er av norsk uttryksmaate og norsk sætningsbygning,
gir indtryk av. — — —
I det hele tat spiller ordsammensætninger en meget
vigtig rolle i finsk. Dette hænger sammen med den spe-
cialiserende tendens som er sprogets største særegen-
het/ tør jeg næsten si. — — —
Denne tendens viser sig i sit enkleste utslag deri, at
sproget har helt særskilte benævnelser, hvor sprog som
vort vilde bruke modificerende bestemmelser til en fælles-
* «Lappisk som gjenstand for videnskabelig forskning». Kri-
stiania 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
