Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
Du ser med stille Kval, at Dybet forestiller
den morke Sjelens Grund, hvorpaa din Glæde spiller.
Han forstaar, at mangt et haabløst
menneske har ladet billedet af de triste vande
blive sit livs sidste.
Ak, paa den steile Bred ved disse sorte Vover
stod mangen Sorgens Son, som nu i Dybet sover.
Forgjæves havde han i Vrimlen sögt en Lindring,
og Sjelen har tilsidst kun hængt ved een Erindring,
Erindring om en Stund, da traurig og alene
han stirred förste Gang paa denne dode Scene.
Saa dybt har Ørknens Aand hans Tanker kunnet friste,
at dette Billed blev hans Vandrings allersidste.
Og ak. saa tung en Kval er lagt paa disse Vande,
at Suk af Gjenfærd her sig med Naturens blande.*
Og lians sorg havde gjort ham end
niere lydhør for naturens stemme. Hans
ensomme vemod flygtede for menneskenes
støiende ord; kun naturen talte medfølende
stilt, i samklang med lians indre liv. Naar
han søger trøst, vandrer han ud til et sted,
som er ham kjært. Og saa nær er lians
* Vandring i dalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
