Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den oldnordiske Literaturs Omfang og Vigtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Den oldnordiske Literaturs Omfang og Vigtighed.
Systemer skabes eller forbedres. Ligesom man lærer Sproget ved at
.. være født eller ved at opholde sig paa det Sted hvor det tales, saale-
des kan man mekanisk ved en næsten tilfældig Erfaring lære at kjende
en Plantes Nytte og okonomiske Unvendelsez men videnskabelig bliver
denne Opdagelse forst, naar den sammenstilles med andre Erfaringer,
naar man ved Plantens Opløsning i dens Bestanddele og af disses
Natur viser, hvorfor den maa have denne-Nytte, og hvorledes dens
Brugbarhed kan forøges. Ligesom -ved Betragtning af Naturen i
Almindelighed, saaledes er ogsaa ved Betragtning af Sprogets Natur
den sene Maade nodvendig for den praktiske Arbeider, den anden Vi-
denskabsmanden værdigz ved den forste er der Tale om Nytte og An-
vendelse i det daglige Liv, ved den anden om Kundskab og aandig
Vinding-. Mennesket gjer meget for det Ydre, men det bør gjore
mere for den Næring, som mætter den hungrige Sjæl, og for den
Prydelse, som ikke gnaves af Mol og overlever Stovets Omskiftelse.
·Disse Bemærkninger fore til, at man for at bedomine en Virk-
ning maa udforske dens Aarsag, at Nutidens Historie derfor afhænger
af Fortidens, og atman tilgavns kun forstaaer et Sprog, naar man
tillige studerer Stamsproget og Sidesprogene. Det er —dog bekjendt
nok, at den, der forstaaer Latin, ulige lettere, end den der ikke gjor4
det, lærer Jtaliensk og Fransk, just-fordi han her moder mange gamle
Bekfendte, der stikte frem igjennem deres nyere Dragtz og dette vilde
i endnu høiere Grad være Tilfældet, naar man ved Underviisningen
lagde Vind paa at oplyse Lærlingen om, hvorledes han fystematifk skal
opfatte denne Lighed. Mange ville maaskee finde den Ytring overdre-
ven, at Filologen forst ret grundig forstaaer Græss, naar han tager
Oldnordiss til Hjælp, men det ligger dog ikke langt fra Sandheden, i
det mindste vil han veddenne Kundskab erholde Lys i mange Delez
det Omvendte forstaaer sig af sig selv. Hvad den egentlig gotiske Sprog-
,stamme angaaer, da har man hidtil seet alle Sprogfvrstere tye hen
til Oldnordisk," baade fordi Literatnren er rigere, end f. Ex. de fleste
tydske Sprogarters, og fordi Sproget selv har udviklet sig«paa en saa
fuldstændig Maade, at det trodvendig maa kunne oplyse det Ufuldstæn-
dige. Det vilde ogsaa være et besynderligt Misgreb, om man vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
