Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
16
ligt. Han blev saa længe som muligt boende i sit gamle
hjem, hvor han forsøgte at leve saa godt som han kunde
efter sit delvis nye syn paa livet. Han forsøgte at leve
efter sit ideal i al menneskelig skrøbelighed og ufuldkom
menhed, — uden at kunne smigre sig med, at han var
noget storartet dydsmønster, end mindre nogen ny russisk
helgen. Han forsøgte saa godt han kunde — omend under
mange selvbebreidelser og i stadig kamp med sig selv —
at være trofast paa én gang mod sit nye tivs-ideal og mod
sin naturlige trang til at leve sammen med hustru og børn
og kan hænde lidt efter lidt vinde dem over til sin side.
Der var neppe nogen whalvhed“ i dette. Hans ideal
var nemlig ikke at være selvplager eller asketisk helgen,
men at være arbeider, en mest mulig hjælpsom arbeider.
At leve et arbeidsliv, være mest muligt virksom til hjælp
for sig og andre og tage mindst muligt bort af frugterne af
andres slid, — ikke nyde mere end han kunde yde, altsaa
ikke at være nogen social parasit, dette var hans livs
ideal. Og selv Meresjkovski maa vel kunne indrømme,
at Tolstoi i de 30 aar siden 1880 har tjent føden som
en redelig arbeider, og at han har bidraget sin skjerv til
at adle det kropslige arbeide. Ingen arbeider i den vide
verden vil negte ham, den gamle greve, en plads i arbeids
folkets adel. Den arbeidsløn har han optjent gjennem
tredve aar.
Han har til og med vist, at det gaar an, selv for en
forhenværende millionær og greve, at være lykkelig som
nøisom arbeider. Det gaar an at spise godt, sove godt og
glæde sig ved velgjort arbeide og leg, selv om man lever
uhyre billig og enkelt. Og denne livsglæde strider neppe
mod hans religion.
Han var ganske vist ofte misfornøiet med sig selv. Han
længtes gjennem hele tredve aar efter et endnu høiere livs
ideal end det, som han kunde virkeliggjøre fra den plads
i livet, hvor han nu engang var dybt rodfæstet. Hans
kjære gamle hjem, hvor han var født og vokset op, det
laa desværre ikke paa et saa høit sted, som han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
