Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
63
Tolstois Hg blev ført tiljasnaja Poljána og to dage efter
hans død begravet paa et sted, som han selv havde ud
seet. Jernbaneministeren havde, ifølge The Times, forbudt
ekstra-tog fra Moskva, men tusener strømmede til fra alle
kanter, og da kisten mellem skarer af knælende bønder,
som sang koralen w Evig erindring“, bares til graven under
de ni egetrær, skal ligtoget tilslut have været et par kilo
meter langt. Deputationer, sangkor og kransebærere gik
foran til graven, som alle godsets hundreder af bønder
havde bedt at faa lov til at grave. Enhver gjorde sit
spadestik. Ingen tale blev holdt, men en mand blandt
mængden raabte: Vor store Leo er død. Hans aand
leve! Maatte kristendommens og kjærlighedens bud fuld
byrdes!“ Myndighederne forbød læsning af sjælemesser
(som dog delvis blev læst) og enhver anden høitidelig
holdelse af dagen, ogsaa teatrenes lukning. Men studen
terne tog sig fri, og i Moskva meldte en stor skuespiller
ved det toneangivende kunstteater sig syg, og sygdommen
forplantede sig lynsnart til de øvrige teatre, saa ogsaa disse
kunde lukke. Sygdommen gik efter begravelsen lige saa
hurtig over.
Til graven valfarter stadig bønder og studenter tra
alle egne af Rusland, for at hædre kjærlighedens apostel“,
og udvalgte steder i hans skrifter læses høit for mængden
af en ordfører. Der skal opføres et herberge ved graven,
for at reisende kan faa nattely.
Gravstedet er, hvis jeg ikke tager meget feil, netop det
sted, som for Tolstoi selv symboliserede hans livs store
drøm, lige fra hans tidligste barndom, drømmen om wden
grønne stav“. Fornuftige folk kunde med en viss ret
sige, at Leo Tolstoi til sin sidste stund forblev lige naiv,
som da han fem aar gammel lod sig indbilde af sin bega
vede og høit elskede ældste bror Nikolas, at der gaves et
hemmeligt middel (som Nikolas kjendte), hvorved alle men
nesker skulde blive lykkelige. Der skulde ikke mere være
sygdom, heller ikke sorg; ingen skulde blive vred paa no
gen anden, alle skulde elske hverandre og blive myre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
