Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
64
brødre“, som bror Nikolenka kaldte det. Leo Tolstoi
kunde aldrig glemme, hvorledes han og hans brødre, efter
at have faaet nys om denne hemmelighed, fandt paa en ny,
storartet leg, myrebrødre-legen, som bestod deri, at de sad
sammen under to lænestole, dækket bag et forhæng af
lommetørklær, og i dette lille mørke rum, som antagelig
skulde forestille en myretue, klyngede sig rigtig tæt og
godt sammen, som myrebrødre. Ganske vist fik de aldrig
se den grønne stav, hvorpaa Nikolas havde indridset nav
net paa det hemmelige middel, hvorved alle mennesker
skulde ophøre at lide, ophøre at stride. Men de vidste,
hvor staven var gjemt, den var gravet ned ved randen af
en viss hulvei, hvor Leo Tolstoi senere (som han fortæller
i sine erindringer) har ønsket at hans legeme skulde be
graves — siden det alligevel maa jordes etsteds“ — til er
indring om Nikolenka, som døde fra ham saa tidlig.
Der vilde han ligge og drømme videre om den tid, da
alle mennesker skal blive brødre. Navnet «myrebrødre“,
mener Tolstoi, havde broderen fundet paa ved at høre tale om
de Mahriske brødre, hvem han blandede sammen med de
sam-arbeidende, hjælpsomme myrer (en maur heder
paa russisk muravéj). Tolstoi fortsatte gjennem hele
sit liv, med afbrydelser, at søge efter den grønne stav,
hvis indskrift han tilslut troede at finde, ialfald for en del,’
i gamle hellige skrifter og i selve livserfaringens billedskrift.’
,Jeg tror endnu,“ siger Tolstoi i sine erindringer, wat en
saadan sandhed virkelig findes, og at den vil blive aaben
baret for menneskene og vil give dem alt, hvad den
lover.“
Leo Tolstoi er den nyeste tids største utopist“. Hans
forjættede land er, hvad nøgterne og forstandige folk kal
der Utopia, Intetsteds-landet«. Men mon ikke han, lige
som tidligere tiders religiøs-kunstneriske genier, igjennem
aarhundreder efter sin død vil hjælpe menneskene til at
indvinde en ny strimmel virkeligheds-land fra Utopia?
- gjøre en del af menneskeheden, om ikke just guddom
melig, saa ialfald mere menneskelig? Nogen virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
