Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 2. Leo Tolstoi og fredssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
75
selvpinsel vidst at finde et filosofisk og endog naturviden
skabeligt grundlag for sin perverse herremoral“. Den
overensstemmelse paa flere punkter mellem ham og Henrik
Ibsen, som navnlig professor Anathon A all har paavist i en
fortrinlig afhandling i »Samtiden“ og senere i sin Ibsen
bog, beror efter min opfatning derpaa, at baade Ibsen og
Nietzsche bygger paa et fælles filosofisk grundlag, nemlig
den tyske og franske natur-pantheisme hos forfattere
som Friedrich Schlegel (i Lucinde“), den unge Schleier
macher og den unge Heinrich Heine og Saint-Simonisterne,
som vilde vende tilbage til en moralsk uskyldigheds-stand
eller natur-tilstand, — hinsides godt og ondt. Nietzsche
(og delvis ogsaa Ibsen) troede at finde et nyt naturviden
skabeligt grundlag for denne hyper-romantiske naturfilosofi
i Darwins formentlige lære om den sterkeres ret i kampen
for tilværelsen.
Ogsaa Georg Brandes, ligesom Nietzsche, ynder at
regne sig som en moderne hellener, men glemmer, ialfald
i sin afhandling om Nietzsche, at det var den høieste hel
leniske oplysningstid, som fødte den altomfattende menneske
kjærligheds moral til verden; og at netop denne var en
videre-udvikling af den høieste græske konge- og adels
moral. Allerede midt i den perikleiske glanstid havde
digteren Sophokles, en af de mest harmoniske naturer, som
det gamle Hellas har frembragt, ladet Antigone, den alt
andet end slavelignende kongedatter, sige til dem, som
krævede lovens hævn over hendes bror (der havde baaret
vaaben mod sit fædreland): Jeg kan ei hade med de
hadende, jeg kan kun elske med dem, som elsker.“ 1 Og
stykket ender med en seier for kjærlighedens og tilgivel
sens moral.
«Forsvar for de svage, er et yndlings-thema hos attiske
talere og dramatikere,“ siger Theodor Gomperz i sit store verk
wGriechische Denker“. Og han fremhæver humanitetens
eller menneskekjærlighedens gradvise vekst i løbet af den
græske kultur-blomstring. Ligeoverfor den ældre græske
1 Uforlignelig kort paa græsk : OCtoi auvéx^etv dXXd ou|u<piXeiv ecpm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
