Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 2. Leo Tolstoi og fredssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
76
klasse-moral hævder veltalenheds-læreren Alkidamas, i
sin anden messeniske tale, at «Guddommen har skabt
alle mennesker frie. Naturen gjorde ingen
mand til træl eller slave.“ Og Euripides, den
atheniensiske oplysningstids største digter, udbryder i trage
dion om Ion“: Navnet alene er en skam for en slave.
I alle andre ting er den hæderlige mand i slavekaar ikke
underlegen under den, som er født fri.“ Og iet brud
stykke af en tabt tragedie hævder den samme digter, som
havde oplevet den græske kulturs høisommer: Den ret
skafne mand er naturens adelsmand.“
Naar man erindrer disse træk af den store oltids-kultur,
maa man vel give en af den nyere tids største digtere, Bjørn
stjerne Bjørnson, ret, naar han siger, at moralen (og særlig
menneskekjærlighedens etik) er den varme, som lidt efter
lidt er kommet ind i menneskelivet“. Den altomfattende
menneskekjærlighed er ikke w slave-moral“ eller de under
tryktes svagheds-moral; den er en af de høieste former af
udvidelses-evne, altsaa af livskraft. Kanske alt i alt det
høieste spir over livskræfternes millionaarige byggearbeide
paa denne jord.
IV.
Leo Tostois ensidighed er, som vi senere skal se, en
naturlig følge af hans polemiske modvegts-stilling overfor
en uhyre mægtig kultur-ensidighed af modsat art. Af den,
som staar i en kampstilling overfor hele den russiske eller
endog overfor hele den europæiske verdenserobrer-politik,
maa man ikke vente sig andet, end at han i mange
stykker er yderliggaaende og ensidig. Den, som skal skabe en
modbevægelse mod en mægtig skjævhed, kan vanskelig
undgaa at gaa for langt i den modsatte retning. Men deraf
følger aldeles ikke, at hans virksomhed er uden værd.
Naar man erindrer det store hovedtræk, der som
en gylden traad forbinder Tolstois verker gjennem alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
