Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
84
Med denne inderlige og ildfulde høisang til livets og
fremgangens gode magt, som er aabenbaret i os selv —
en hymne fra Bjørnsons kraftigste mandsalder og kamptid,
hvor han hæver sig op over dagens strid og indaander i
dybe drag den høie og rene luft ovenover kampens skyer, —
hermed kan sammenlignes et af Goethes mest uforglem
melige digte fra hans fuldmodne ungdom (1782), Det
guddommelige“, hvor en ophøiet ro og klarhed aander
gjennem den høitidsfulde, oldtids-lignende form. Dette digt,
som hidsættes i oversættelse, forekommer mig, sammen
med Bjørnsons tre salmer fra 1880 og prosa-stykker af
Tolstoi om godhedens magt, at høre til de hymner, som
gjennem aartusener vil kunne synges i menneskehedens
og menneskelighedens kirker over den hele jord.
Vær høisindet, menneske,
hjælpsom og god!
Thi det alene
skiller os ud
fra alle væsener
dem vi kj ender.
Held de ukjendte, høiere væsener,
dem, som vi aner!
Vær god og lign dem;
thi menneske-godhed
gjør Gud trolig.
Ufølsom er jo
al øvrig natur 1.
Over gode og onde
soløiet lyser.
For niddingen straaler
som for den bedste
de natlige stjerner.
Stormvind og strømme,
torden og hagl
suser blindt afsted;
griber i farten,
1 Goethe bortser her fra dyrene, som har forberedt og i mange
stykker foregrebet den menneskelige moral.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
