Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
85
mens fremad de iler,
snait en, snart en anden.
Ogsaa lykken
griber iflæng
snart efter en ungguts
lokkede uskyld,
snart det skaldede,
skyldtunge hoved.
Efter store, evige,
ertshaarde love
nødes vi alle
at gaa tilende
vort livs rundgang.
Alene mennesket
kan det umulige:
skille godt og ondt,
vælge og dømme, —
og øieblikket
varighed laane.
Han alene
tør gribe ind!
Tør lønne den gode,
straffe den onde,
gi’ lægedom, redning;
alt spredt og svævende
nyttig forene.
Vi elsker og ærer
de evige magter,
som var de mennesker, —
gjorde i stort,
hvad de bedste iblandt os
i smaat forsøger.
Menneske-adel,
vær hjælpsom og god!
Utrættelig skabe du
retfærd og gavn!
Et billede giv os
af hine anede væsener!
Naar vi kommer ud af den næsten religionsløse, from
heds-fattige mellemperiodes kunst og literatur, vil store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
