Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
97
vidst løgn og bedrag“. Ti aar senere, kort efterat
Tolstoi havde fuldendt sin herlige fortælling «Opstandelse“,
hvor han i Toporows skikkelse antoges at have snertet
selve Pobedonoszev, den hellige synodes prokurør, blev
han den 22. februar 1901 høitidelig exkommuniceret
eller udstødt af den russiske kirke, gjennem en forordning
af den hellige synode. En russer af fødsel“ — saa be
gynder dette merkelige dokument — „rettroende gjennem
daab og opdragelse, grev Tolstoi, har i sit hovmodige sinds
forblindelse sat sig frækt op imod Herren og hans Kristus
og imod hans hellige arv; han har aabenlyst for alverden
afsvoret sin mor, den rettroende kirke, som har fostret og
opdraget ham.“ .... Og forordningen slutter med disse
ord: „ Derfor anerkjender kirken ham ikke for sit medlem
og kan ikke gjøre det, indtil han har gjort bod og gjen
oprettet sit samfund med den.“
Dr. K.J. Staub, et tysk medlem af den romersk
katholske kirke, som har skrevet et dygtigt verk om Tol
stoi (fra 1908), meddeler hele forordningens ordlyd og til—
føier, at Leo Tolstoi ikke blev svar skyldig. Den 4.
april 1901 skrev Tolstoi til den hellige synode blandt
andet, at han i sit testamente havde bestemt, at hans nær
meste ikke skulde give nogen af kirkens tjenere adgang
til hans dødsleie. De kunde „ bringe hans afsjælede legeme
saa hurtig som mulig ud af huset uden bøn“.
I et skrift, som Tolstoi udsendte fra Jásnaja Poljána i
november 1902, altsaa aaret efter hans exkommunikation,
og som er oversat paa fransk under titelen Au Clergé
(Til geistligheden), udtaler Tolstoi sig overordentlig liden
skabelig og stundom fanatisk om den russiske kirkes lærere
og lære og om det gamle og det nye testamente som i visse
stykker en «frygtelig bog“, der gjennem beretningen om
verdens skabelse for 6000 aar siden, syndfloden og Noahs
ark, arvesynden, den übesmittede undfangelse, mirak
lerne og forsoningslæren indfører et fremmed, ufordøieligt
stof i børnenes forstand. «Driv en kile ind mellem bor-
dene i en korn-kasse (saa der opstaar en spræk), og De
7 — Collin: Leo Tolstoi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
