Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
107
som Bjørnson hos os, at inden et folk, som i overveiende
grad er et bondefolk, er troen paa bondens race-kraft og
udviklingsevne det samme som troen paa nationens frem
tid, — et udtryk for national selvopholdelsesdrift. Jeg
har ved en anden leilighed fremhævet, at intet træk
er merkeligere i folkenes udviklingsgang end den rolle,
digternes menneskeskikkelser spiller, som organer for hæv
ning af sunkne stænder og hele folkeslag. Digternes men
neske-skikkelser blomstrer frem i de store vekstens tider,
som udslag af nationens fremgangsdrift og som organer for
denne. Den stand, som i Rusland nødvendigvis maatte
være bærer af en national renaissance, nemlig bondestan
den, bestraales i Tolstois menneskeverden af en usigelig
ømhed og sympathi. Derimod stilles overklasse-mennesker,
ikke mindst godseier-adelsmænd, af Tolstois egen klasse,
og kjøbmænd, som i „ Herre og tjener“, gjerne i en ugun
stig belysning. Thi disse stænder staar for Tolstoi som
delvis parasitiske og følgelig som hindringer for det
store bondefolks hævning. Han blir ikke træt af i sin
digtning at fremhæve netop de parasitiske træk hos over
klasserne og i modsætning hertil bondens arbeidsomhed og
evne til at opofre sig og lide.
Man vil se, at disse to hovedtræk i Tolstois menneske
skildring passer ypperlig sammen. Overklasse-mennesker er
i hans fortællinger gjerne egoister, nydere af frugterne af
andres arbeide. Bondefolket har en ganske anden evne
til gjensidig hjælp, til opofrelse for andre. Det har jo gjennem
aarhundreder eller aartusener øvet sig i at arbeide for andre.
Til disse to hovedtræk, som bestemmer personernes
karakter, kommer et tredje hovedtræk, som bestemmer
handlingens gang, eller peripetien“, det egentlige vende
punkt i fortællingerne, — ogsaa dette træk et udslag af
Leo Tolstois livsvilje paa sin egen og det russiske folks
vegne. Hvad Tolstoi fremfor noget andet vil opleve i sin
digtnings hjælpe-verden, og hvad han vil have det russiske
folk og særlig overklassens mennesker til at opleve, er
den livsviljens ombøining fra egoisme til altruisme, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
