Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
108
han lar den ene efter den anden af sine helte og helt
inder opleve.
Vil man se den typiske sjælelige udvikling, den mægtigste
indre oplevelse i Tolstois fortællinger og skuespil, — den
efter Tolstois mening for ham selv og for Rusland frel
sende oplevelse, da behøver man blot at læse den over
ordentlig enkle og skjønne lille fortælling „ Herre og tjener“,
hvor overklasse-manden, den havesyge kjøbmand, egoisten,
stilles i modsætning til den bondefødte tjener, Nikita, selv
opofrende med al sin af trællestanden fødte drikfældighed,
og hvor den rige kjøbmand, som under snestormens og
kuldens strenge døds-varsel ligesom vaagner af sin livs
berusning, tilslut finder sig selv, ved at opgive sig selv, og
sover lykkelig ind i døden efter at have frelst sin fattige
tjeners liv, ved at tildække ham med sit legeme. Den,
som læser denne lille mesterlige fortælling, vil finde Tol
stois livs-filosofi, tillige med hans menneskeskildrende kunst,
sammentrængt i et nøddeskal.
Eller man kan læse om Pierre Besutchi’s omvendelse
i w Krig og fred“, eller Ljévins i Anna Karénjina“, eller
fyrst Nehludovs (og Maslovas) i Tolstois sidste store, pragt
fulde fortælling, Opstandelse“.
Overklasse-mennesker, hvis sociale parasitisme belyses
ved kontrasten til arbeids-bøndernes opofrende slid, og
enkelte af disse overklasse-menneskers opvaagnen til be
sindelse over sit livs dybe meningsløshed og tomhed og
deres ombøining til selvhengivelsens og næstekjærlighedens
livskunst, dette er vel hoved-indholdet af Leo Tolstois
menneskeskildrende digtning. Man kan ikke skjelne
skarpt mellem den store digter og den omstridte samfunds
reformator. Thi hans religiøs-etiske standpunkt er forbe
redt og ligesom gradvis frem-arbeidet i hans digtning. Den
række af helte og heltinder, som gjennemgaar den store
etiske ombøinings-proces, fra enkelte tilløb i „ Barndom“ og
„ Ungdom“ og i Kosakkerne“ til hovedpersoner i Krig
og fred“ og Anna Karénjina“, de er som vardøger, der
bebuder Leo Tolstois egen store omvendelse. Han sen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
