Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 5. Tolstoi om „Hvad er kunst?“ Tolstoi om Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
129
fatterskab? Det vil jo være at efterligne ham med letvint
held paa hans allersvageste punkt.
Tolstois skrifter om kunst er i virkeligheden, trods sin
voldsomme ensidighed, eller netop paa grund af denne,
overmaade lærerige og for kunstvidenskaben i det mindste
indirekte værdifulde. Lad den tanke være os en trøst.
Det er ikke første gang, at en stor kunstnernatur, netop
ud fra en reaktion mod det forkjælende liv i billedernes
verden, er blevet etisk puritaner og som saadan har over
skyet sin udsigt til den verdensglade kunst med en domme
dags-himmel, torden-svanger og dyster, kun af og til oplyst
af et og andet funklende lyn.
Forøvrigt maa det indrømmes, at overfor en ensidig
forgudelse af Shakespeare indeholder Tolstofs, ligesom
Ernest Crosby’s og Berhard Shaw’s, misvisende domme
dog et element af sandhed og et ingenlunde værdiløst
korrektiv.
Ifølge Tolstois altfor summariske syn var renaissancens
og den nyere tids kunst et tilbagefald til „hedensk“ og
individualistisk nydelses-kunst. Der er i denne altfor puri
tanske betragtning et element af sandhed, forsaavidt som
de store kunst- og kultur-blomstringer for en ofte væsentlig
del har været overklassekultur-blomstringer, og som saa
danne ikke uden et sterkt parasitisk element. 1
Selve Shakespeare var en parvenu, som i nogen grad
maatte støtte sig til høiadel og hof, og som allerede i et
motto laant fra den romerske parvenu Horats (som var
søn av en frigiven), foran et af sine ungdomsverker, snob
ber sig med, at han hader den profane mængde og holder
sig den fra livet. 2 Skomagersønnen fra Canterbury, Chri
stopher Marlowe, forherliger i sine banebrydende skuespil
overmennesker, som byder alle borgerlige love trods, og
ser ned paa wbondeslaver“.
1 Professor H. Koht, en af vore bedste kjendere af Henrik Werge
land, gjør mig opmerksom paa, at allerede Wergeland (i Historiens
resultat“) har været inde paa den tanke, at de gamle kulturfolks af
blomstring eller nedgang var overklasse-kulturens nemesis.
2 Odi profanum vulgus et arceo“.
9 — Collin: Leo Tolstoi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
