Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 5. Tolstoi om „Hvad er kunst?“ Tolstoi om Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Det er naturnødvendigt, at den nyere tids kunst (alle
rede fra korstogtiden af) bærer dybe merker af sociale
mis-forhold. Men naar Tolstoi mener, at den moderne
overforn*nede kunst og literatur har kapitalismen til
grundlag, tror jeg han forenkler det virkelige forhold, som
er meget mere sammensat. Allerede i middelalderen ud
gaar kunst-bohémeriet ikke saa meget direkte fra over
klasserne, som snarere fra Jes déclassés og de fra under
klasserne opstigende parvenuer. Det raffinerede nydelses
element i kunsten er ialfald for en del et udtryk for flugten
fra underklasse-slidet, fra trælletvangsarbeidet, — en del
af de undertrykte klassers uvilkaarlige hevn eller revanche.
Men hvad Tolstoi, trods en kolossal overdrivelse og
forenkling, har ret i, er dette, at der i kunsten som i det
øvrige kulturliv kan være et parasitisk, eller for livs
kraften svækkende, nydelses-element, som svarer nøiagtig
til et tilsvarende parasitisk element i de historisk kjendte
kultur-tiders samfundsordning. Ingen kan være blind for,
at der findes social parasitisme ogsaa i nutidens samfund.
Men hvis den faktisk findes i det sociale milieu, hvoraf
nutids-kunsten er fremvokset, er det uundgaaeligt, at den
i nogen grad gjenfindes ogsaa i kunsten, — ja endog i
videnskaben, som Tolstoi hævder. Dette er en ligefrem
følge af det, som man kunde kalde for loven for kultur
organernes korrelation eller samhørighed.
Det lader sig derfor ikke negte, at Tolstoi endog i sin
allermest ensidig puritanske kunst-kritik er noget af genial
seer, som bidrager til at lede literatur-forskningen ind paa
et delvis nyt spor.
Tolstoi overser imidlertid, at der hos en digter som Shake
speare kan paavises en udvikling i retning af etisk streng
hed, netop i hans største kunstperiode, og at hans store
digter-begavelse har hjulpet ham i en merkværdig grad til
at vokse ud over sine sociale vilkaars begrænsning. Ganske
vist stod endnu paa Shakespeares tid skuespillere til en
viss grad i klasse med bjørnetæmmere og gjøglere og andre
landstrygere og maatte søge beskyttelse hos hoffet og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
