Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 6. En af verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
139
Paa den anden side maa det — som før nævnt —
hævdes, at Tolstoi, som er digter og ikke videnskabsmand,
ikke har formaaet at se den oprindelige kristendom i hi
storisk perspektiv, som det sublimeste udslag af den store
modbevægelse mod de antike erobringsrigers rovkrigs- og
rovhandelsmoral. Længe forberedt, baade inden den jødiske
og den græske verden af profeter og filosofer, blev den
store reisning mod oldtidskulturens herremoral netop af
romervældet, paa dets høidepunkt, fremmodnet til et for
alle tider epokegjørende gjennembrud. Da trykket var
sterkest og nøden allerstørst, var det, at fredstanken og
det altomfattende broderskabs ideal kom smertefødt, men
fuldbaaret til verden.
Leo Tolstoi lever selv i et vældigt erobringsrige, hvis
ivrigste patrioter, panslavisterne, drømmer om en ny ver
denserobring. Et af de store hovedtræk i den oprindelige
kristendom traadte saa uhyre levende frem for Tolstoi,
ikke i historisk fjernsyn, men som en aktuel og samtidig
sandhedsaabenbaring, fordi han levede under delvis lig
nende vilkaar som de første kristne; og desuden i et sam
fund, hvor traditionen fra den gamle græske kirke endnu
havde holdt sig levende, især gjennem bondefolkets fromme
lægmænd og pilgrimmer, — hvoraf Tolstoi havde kjendt
flere fra sin barndom. Tolstoi blev saa uhyre sterkt gre
bet af bjergprækenens ord om ikke-modstand mod uret,
og om at elske sine fiender, fordi han og mange med ham
havde begyndt at lide sjælelige kvaler under den russiske
erobringsmoral. Et stort, fredelig arbeidende bondefolks
inderste instinkt gjør gjennem sin største digters mund op
rør mod rovpolitiken og griber tilbage til ur-kristendommen,
som endnu ikke er ganske uddød i Rusland. Den gamle
græske og romerske kristendom havde jo i et par aarhun
dreder søgt at forbyde de kristne at gjøre krigstjeneste.
De skulde alene være Kristi soldater, milites Christie, i den
store aandskamp mod mørkets fyrstendømmer og magter,
— saaledes som blandt andre professor Ham ac k har
vist os det i en fortrinlig liden bog, «Militia Christi“, fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
