- Project Runeberg -  Leo Tolstoi og nutidens kultur-krise /
147

(1911) [MARC] Author: Christen Collin - Tema: Biography and Genealogy, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 6. En af verdenshistoriens gaader

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

147
«iutjeu;a
den. Begge stænger sig selv ude fra sympathien med nogle
af menneskehedens mægtigste genier og mest epokegjørende
kulturbevægelser. Den, som simpelthen fordømmer den
senere græske askese og dens arvtager, den kristelige puri
tanisme, kan ikke være med paa forstaaelsen af, hvorledes
det i den antike kulturs store afblomstring og høsttid
lykkedes at faa afsat knopper og frø til en ny stor kultur
blomstring, nemlig den store idealistiske verdensanskuelse,
som baade hos Araberne og, delvis fra korstogtiden, hos de
kristne gav samhold og mod til at begynde paa en ny stor
verdenserobring. Baade hos Araberne og hos de vester
landske folk var det et theokratisk livs-syn, som tog ledelsen
i den nye kulturfremrykning.
Heller ikke kan den, som ret og slet bryder staven
over al puritanisme og „askese“, være med paa for
staaelsen af, hvorledes den nyere tids folkefrihed, især i
England og Holland, blev grundlagt paa theokratisk grund,
og hvorledes Europæernes mægtigste nybygd hinsides havet,
Amerikas Forenede Stater, blev grundlagt først og fremst
af puritanere.
Hvis man ikke vil indsnevre sig i en ensidig anti
kirkelig og anti-puritansk orthodoksi (som i sin art er lige
saa snever som den puritanske), da gaar det ikke an at
glemme, at en stor del af de høiest dannede Grækere, fra
Platon til keiser Julian, gik endnu videre i ensidig spiritua
listisk og legemsfiendtlig askese end apostelen Paulus og i
det hele kristendommens grundlæggere; Paulus var, med
al ensidighed, forbausende „ menneskelig“, som Bjørnson
med fin psykologisk forstaaelse har sagt. Det gaar ikke
an at glemme, at digter-tænkeren Platon, som mere end
nogen anden Hellener bidrog til at bane veien for kristen
dommen, i selve Athen, den græske kulturs hovedstad,
Hellas’s Hellas“, grundlagde den ældste og varigste af
alle oldtidens store visdoms-skoler, — et universitet, som
holdt sig omtrent uafbrudt gjennem 900 aar, indtil det blev
lukket af keiser Justinian aar 529 efter Kristus. x Og denne
1 Jfr. Th. Gomperz: Griechische Denker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:10:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/leokrise/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free