Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 8. Den store væddekamp mellem England og Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dreadnought’er istedenfor at bruge pengene til forbedring
af arbeidernes kaar; og hvis de desuden fik omgivet hele
det britiske rige med en fælles toldmur overfor
konkurrenter.
Man vil ikke se den sandhed lige i øinene, at den nye
situation er en følge af, at Tyskland (og de Forenede Stater)
i de sidste 40 aar er vokset langt hurtigere end England;
og at England er ifærd med at tabe det uhyre forsprang,
det havde ved midten af det nittende aarhundrede.
Det uhyre forsprang maatte tabes, før eller senere.
Der ligger ingen skam for England i, at andre nationer
har vokset op til jevnbyrdig udnyttelse af naturkræfterne.
England har jo æren af at have været deres læremester.
Naar de britiske konservative tror, at en stor del af
det gamle overtag kan bevares ved at gjøre det britiske
verdensrige — mellem en femtedel og en fjerdedel af
jordens landomraade — mest mulig til økonomisk
monopolbesiddelse for Briterne og deres nybyggere, da er dette
netop den farlige og skjæbnesvangre art af konservatisme:
at ville bevare det, som efter naturens orden ikke længere
kan bevares.
Den ene store fare for verdensfreden ligger altsaa deri,
at den nuværende engelske krigspanik eller frygt for
Tyskland let vil kunne give det konservative parti, med dets
monopolistiske toldpolitik og dets lidenskab for
kaprustning, seier ved flere og flere af omvalgene og tilslut ved
de nye valg.
Den anden store fare ligger deri, at den tyske
militarisme, med dens næsten feberagtige iver for at bygge en
kjæmpeflaade, ikke blot er en naturlig følge af en
hurtigvoksende og ærgjerrig nations hang til at faa del i det
oversjøiske marked. Den nuværende tyske militarisme er
desuden for en meget stor del begrundet i en halvt
religiøs og halvt naturvidenskabelig overtro,
eller i det, som man kunde fristes til at kalde for den nye
krigs-religion: Troen paa krigens evige naturnødvendighed.
Intet „naturligt udvalg“, og altsaa ingen udvikling og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
