- Project Runeberg -  Leo Tolstoi og nutidens kultur-krise /
161

(1911) [MARC] Author: Christen Collin - Tema: Biography and Genealogy, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 8. Den store væddekamp mellem England og Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremgang, uden racernes eller nationernes „kamp for
tilværelsen!“

Denne krigs-fatalisme eller krigs-determinisme er ikke
noget helt og holdent nyt. Den store Moltke troede,
ligesom Carlyle i England og mange andre, paa krigen som en
for alle tider nødvendig og gavnlig kultur-faktor. Men det
nye er, at forfattere som Klaus Wagner („Krig“, 1906),
professor Hasse og mange andre hævder og forherliger
krigens nødvendighed som en videnskabelig naturlov.
„Kampen er alle tings far“, siger allerede Heraklit. „Krigen er
far til alt godt“, heder det hos Empedokles. Det er
altsaa (til de tyske krigstroendes glæde) ikke først
Englænderen Darwin, som skal have opdaget krigens
naturnødvendighed. „At fortrænge eller lade sig fortrænge, det er
livets kjærne,“ siger Goethe. Og Klaus Wagner tilføier:
„Krigen er den eneste retfærdige rettergang, det naturlige
udvalg, hvori de fuldkomne germanske folk seirer over
mindre værdifulde, ensidige og svage folkeslag... Uden
krig er folkenes udvikling umulig.“

Ogsaa i England synes man, især inden den
konservative leir, at tro paa krigen som udslag af en naturlov.
Fra begge sider drives man af en art fatalistisk
krigs-religion eller militaristisk livsanskuelse skridt for skridt
gjennem kaprustning henimod en verdenskrig.

En krig paa liv og død mellem to af jordens høiest
udviklede og mest nærbeslegtede nationer!

Hvorvidt denne krigs-religion vil kunne holde sig, det
vil for en stor del afhænge af, hvilken retning der seirer
inden samfunds-videnskaben. Er krigen en
naturnødvendighed, ifølge læren om kampen for tilværelsen og det
naturlige udvalg? Og er det videnskabelig rigtig at feire
Darwins hundredaars-fest med en kolossal kaprustning
mellem to af jordens kraftigste folk? Eller kanske endog
med en krig, — som man i gamle dage feirede mindefest
over en helt gjennem blodige kampspil ved hans gravhaug?

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:10:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/leokrise/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free