Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 10. Verdenshandel og verdensfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skatkamre for at paaskynde verdenshandelens gang, i en
grad som aldrig forhen. Fra to af de fjerneste af jordens
egne kom der i 1851—60 aarlig en guldskat paa ca.
160 000 kilogram, til en værdi af over 300 millioner kroner,
— en skat, som bidrog mægtig til at lette omsætningen og
bringe næsten alle værdier til at stige, ogsaa det
menneskelige arbeides værdi.
Nu, om nogensinde, maatte det kunne lykkes at knytte
alle jordens folk sammen ved fælles fordele og interesser.
Gjensidige pengelaan gjorde landene mere og mere
sammenhørende og solidariske. Forskjellige landes kapitaler
vandrede arm i arm i internationale aktie-forbund. Det var,
som om jernveie og telegraflinjer mere og mere aar for
aar overstregede de gamle landegrænser, som nabokrige
havde farvet med rødt. Verdenshandelen gjorde alle lande
til ét. Hvert enkelt land arbeidede ikke mere for sig selv
alene, men for alle andre lande. Der var og er endnu
store distrikter i England, som næsten udelukkende arbeider
for de tropiske landes beboere, — for at forsyne
Hinduerne og den gule og sorte race med billige redskaber og
klæder. Ved hjælp af maskin-kraft kan en tolv aars
fabrikpige i Lancashire aarlig opklæde 1 200 mennesker i
Orienten med bomuldsklæder. Saa fortæller statistikeren Mulhall
i sit store verk Dictionary of Statistics. Engelske stenkul og
amerikansk eller russisk jordolje spreder drivkraft, lys og
varme i verksteder og hjem rundt alle verdenshaves kyster.
Aldrig har vel menneskene i den grad arbeidet, som i
den nye verdenshandels dage[1]. Aldrig har de i den grad
hjulpet hinanden. Franskmændene har hjulpet Rusland
med laan af mange tusen millioner francs[2]. Storbritannien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
