Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 10. Verdenshandel og verdensfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har laant alt ialt endda mere svimlende summer til alle
jordens folk eller anbragt dem i fremmede lande, — kanske
for tiden omtrent 50 tusen millioner kroner! Engelske
statistikere har beregnet, at Briterne aarlig modtager over
to og en halv milliard (2520 millioner) kroner aarlig i
renter af penge, som er nedlagt i fremmede lande, — den
største tribut, som noget land nogensinde har kunnet hæve.
Og renter er, eller kan være, en gavnlig ting, ogsaa for
laantagerne. Det havde allerede Jeremy Bentham bevist,
lige før begyndelsen af det nittende aarhundrede (Defence
of Usury, 1798), — i en overmaade beleilig stund.
Nødvendigheden af at svare renter gjør, at de laante penge maa
anvendes produktivt. Pengene maa gjøres frugtbare, saa de
formerer sig. Paa den maade har England ved at laane ud
driftskapital til nærsagt alle jordens folk egget dem til at
arbeide og gjøre arbeidet frugtbringende, som aldrig før.
Ogsaa ved at falbyde alle slags varer til billigere priser
end før, har især Hollænderne og Briterne, den nye
verdenshandels ledende folk, lært alle folkeslag at sætte større pris
paa jordens gode ting. Handelen vækker kjøbelyst, voksende
behov, voksende appetit paa livets goder. Derigjennem
ogsaa ny arbeidslyst, siden man for arbeide kan tilkjøbe sig
alle gode ting. Britiske og andre vesteuropæiske
kjøbmænd gik hen og lærte alle folk at handle og bragte dem
handelens glade budskab: at man for arbeide kan tilbytte
sig et hvilketsomhelst produkt fra et hvilketsomhelst land.
Det saa ud til, at hele menneskeheden skulde blive et
stort arbeider-samfund, hvor alle nationer kappedes om at
skabe livsforhøiende værdier. Thi ogsaa de, som syslede
med handel og transport, var produktive eller
værdi-forøgende arbeidere, som det blev fremhævet og indskjærpet
af britiske statsøkonomer, lige fra Adam Smith til Alfred
Marshall.
Krig vilde saa at sige af sig selv forsvinde med den
voksende frie handel. Thi krigen forstyrrede den fælles
verdens-handel og arbeids-tryghed. Verdens-freden
vilde komme som arbeids- og handels-fred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
