Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 11. Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
krig som Boerkrigen for „Englands fiender“; at mænd
som Sir Henry Cotton, Sir William Wedderburn og Mr.
Digby, „Indiens ven“, og mangfoldige andre har gjort
Hinduernes sag til sin, — dette at England i de sidste
halvandet hundrede aar har havt den modigste og mest
fritalende opposition, som historien kjender, mod verdens
handelens vikinge-politik, det er en ære, som aldrig vil
kunne berøves Briterne.
Aarsagerne til Boerkrigen (forsaavidt denne skyldtes
denne britiske ekspansion) var altsaa ikke blot økonomisk
vindelyst, men en samvirken af økonomisk, politisk-national
og endog religiøs ærgjerrighed. Men selv om vi noksaa
meget søger at verge os mod den „materialistiske
historieskrivnings“ ensidighed, — negtes kan det alligevel ikke, at
Achille Loria, trods overdrivelser, har nogen ret i sin
glimrende paavisning af, at den økonomiske vindelyst — især
til enkelte tider i historien — har vist en merkværdig
evne til at drage til sig hjælp fra nogle af samfundets
øvrige stormagter, som kirken og den militære og civile
embedsmagt; og at de økonomiske interesser ofte har taget
ledelsen i dette forbund[1].
Det fremhæves af oppositionelle engelske statsøkonomer,
som John A. Hobson, at for overklasserne i Storbritannien
er enhver udvidelse af det britiske rige jevngod med
udvidet adgang, ikke alene til handel og gunstig
kapitalanbringelse, men ogsaa til nye militære, civile og geistlige
embedsstillinger.
Det britiske riges vekst er jo blot en del af den store
europæiske jord-erobring. Og selv om denne oprindelig for
en stor del udgik fra korstogbegeistringen (hvori haabet om
økonomisk vinding muligens ikke i regelen eller fra først
af var den sterkeste bevæggrund), saa har ialfald fra
renaissancens tid de økonomiske interesser for det meste havt
ledelsen i de europæiske folks store landnaam.
Korstogbegeistringen blev lidt efter lidt sekulariseret og gik over
til merkantil ærgjerrighed. Den store styrkeprøve mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
